Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Hans, 1685-1748, Filolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde sat Foden uden for Fædrelandet, kunde underholde en
Franskmand om Versailles med en Sagkundskab, der maatte sætte enhver
i Forbavselse, og som var saa fortrolig med alle Tiders Historie,
som om han havde færdedes paa Begivenhedernes Skueplads.
Fremmede Statssendebud, der kom til Kjøbenhavn, søgte derfor
hans Selskab, og med nogle af dem vedligeholdt han Forbindelsen,
efter at de havde forladt Landet. Herved og ikke mindre ved
den udbredte Brevvexling, G. førte med en stor Del af Evropas
berømteste lærde, kastedes en Glans tilbage paa hans Fædreland,
for hvis Ære han altid var rede til at træde i Skranken, hvad
navnlig ses af hans Skrift mod Mosheim og hans Brevvexling med
den kejserlige Gesandt Grev H. v. Bünau, der selv var en lærd
Historiker.
Man har med Føje bemærket, at den Indflydelse, G. havde
paa Adelen her hjemme, bidrog til, at der strømmede en Interesse
for Historie og Videnskab ind i de højeste Kredse, som man ikke
havde kjendt i lang Tid. At være Mæcen, at anlægge Bibliotheker
og Samlinger af Natur- og Kunstgjenstande agtedes for noget, der
ligesom hørte med til den høje Stilling i Samfundet. Breve som
de, G. vexlede med Statholderen i Norge Grev Christian Rantzau,
med Overkammerherre C. A. v. Plessen o. a., vise noksom, hvor
stor Tillid man havde til ham, og hvor megen Vægt man tillagde
hans Mening, særlig i hvad der angik Uddannelsen af unge Adelsmænd,
hvorfor en samtidig træffende har sagt, at han var en Slags
General-Hovmester for de store Herrers Børn.
Sin Virksomhed i Arkivet og Bibliotheket omfattede G. med
megen Interesse. Allerede 1731 lagde han Grunden til den Samling
af Afskrifter af Diplomer til Fædrelandets Historie, der siden
fortsattes af hans Discipel og Efterfølger J. Langebek, og som
sædvanlig efter denne kaldes Langebeks Diplomatarium. I en Mængde
Afskrifter gjenkjende vi G.s egen Haand, og «hans Rødkridt» spores
alle Vegne i Arkivet. Bibliotheket fik under ham ikke blot forskjellige
betydningsfulde Forøgelser, men kom ogsaa, takket være G.s
overordentlige Hjælpsomhed, Videnskaben langt mere til gode, end
Tilfældet havde været nogen Sinde tidligere. En Række fremmede
lærde fik af ham Understøttelse til Udgaver, særlig af Klassikerne;
saaledes J. A. Fabricius til hans «Bibliotheca græca», Duker til
Thucydides, J. Chff. Wolff til «Anecdota græca», Havercamp til
Josephus, Drakenborch til Livius, Breytinger til Septuaginta o. fl.
I de forskjellige Kommissioner, hvortil G. kaldtes, ydede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
