Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Groth, Simon Christian Schiøtz, f. 1828, Guardein - Grothusen, Gerhard, 1806-78, Amtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Groth, Simon Christian Schiøtz, 1828-1904, Guardein.
Han er født 25. Sept. 1828 i Kjøbenhavn, hvor hans
Fader, Hans Henrich G., var Tobaksfabrikant
og Major ved det borgerlige Artilleri; Moderens
Navn var Karen Marie f. Schiøtz. Efter at have
gjennemgaaet Efterslægtselskabets Skole kom han 1842
i Apothekerlære hos sin Fætter Johan D. H. Groth paa
Waisenhusapotheket, og inden endnu at have taget
farmacevtisk Examen – den tog han 1849 – gik han,
da Krigen brød ud, frivillig med som Feltapotheker;
han blev dog væsentlig brugt som Læge og deltog som
Underlæge i Slagene ved Bov og Slesvig. I Okt. 1848
blev han Dispensator ved Garnisonshospitalet i
Kjøbenhavn, fungerede her Vinteren over, arbejdede
derefter i Universitetets kemiske Laboratorium og
blev, efter i 1850 at have tjent som Underskibslæge
paa Fregatten «Dronning Maria», Assistent hos
Professor E. A. Scharling ved Universitetet og den
polytekniske Læreanstalts Laboratorium. I de 7 Aar,
han var i denne Stilling, var han en søgt Manuduktør
og oversatte bl. a. Wøhlers Kemi paa Dansk. Derefter
oprettede han 1857 sammen med nuværende Inspektør ved
Polyteknisk Læreanstalt N. Ørsted «G. & Ø.s kemiske
Laboratorium», noget her hjemme hidtil ukjendt,
og omtrent samtidig blev han ansat som Fuldmægtig
ved Mønten i Kjøbenhavn. Da han derpaa 1861 blev
Møntguardein, fratraadte han Laboratoriet, der i 1863
overtoges af nuværende Professor V. Stein, og blev
i 1863 tillige Stadsguardein, hvilke Stillinger han
endnu beklæder. – 3. Nov. 1857 ægtede han Emmy Camilla
Birkerod (f. 26. Marts 1837), Datter af Kapitajn
Johan Matthias B. og Emilie Vilhelmine f. Eskildsen.
G. døde 4. Juli 1904.
C. Nyrop.
Grothusen, Gerhard, 1806-78, Amtmand,
var en Søn af Overkontrollør for Hertugdømmerne Slesvig og Holsten,
Justitsraad Gerhard G. (f. 3. Okt. 1765 i Itzeho,
d. 3. Avg. 1832 i Rensborg) og var født 9. Okt. 1806
i Rensborg. Efter at have taget juridisk Examen i
Gluckstadt blev han 1832 Volontær i Rentekammerets
tyske Kancelli, 1834 Fuldmægtig, 1837 Sekretær
og 1840 Kommitteret. Han var Medstifter af det
sjællandske Jærnbaneselskab og valgtes paa den
konstituerende Generalforsamling 2. Juli 1844
til Medlem af Jærnbanedirektionen, i hvilken han
blev Kassedirektør, medens Skram blev udførende og
Sekretær Hjorth teknisk Direktør. Denne Direktion
ledede ikke alene Kjøbenhavn-Roskilde-Banens Anlæg,
men ogsaa dens Drift, efter at den 26. Jan. 1847 var
bleven aabnet for Publikum. Det lykkedes den dog ikke
at tilvejebringe den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>