- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
218

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grubbe, Erik, 1605-92 - Grubbe, Evert, -1492, Rigskansler - Grubbe, Jørgen, 1584-1640

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

synes han at have studeret i Leipzig, og 1627 blev
han immatrikuleret ved Universitetet i Leiden. Efter
sin Hjemkomst tjente han fra 1632-34 som Hofjunker,
men giftede sig 1635 med Maren Iversdatter Juul; Aaret
efter fik han Aarhusgaard i Forlening. Da Krigen med
Sverige nærmede sig, fik han i April 1643 Ordre til at
slutte sig til Ritmester Mogens Arenfeldts Kompagni
af den jyske Rostjeneste, ved hvilket Kompagni han
kort efter blev Kornet. 2. Avg. 1645 beskikkedes
han til Landkommissær i Sjælland, men alt inden
Maanedens Udgang fik han sin Afsked. Som Lensmand i
Aarhus har han sat sig et daarligt Eftermæle, i det
han ansaas for Ophavsmand til den Forfølgelse, der
1643 rejstes mod Bispen Dr. Morten Madsens Hustru,
Kirstine Johansdatter, og hendes Svigersøn, Præsten
ved Domkirken Mag. Christen Nielsen Bundtz (III,
251). 1649 blev E. G. forflyttet til Lund paa Mors,
men dette Len fratraadte han 1651 mod en aarlig
Pension af 600 Dlr. Han har 1661 underskrevet
Souverænitetsakten, men førte ellers til sin
Død, 27. April 1692, en ubemærket Tilværelse paa
Tjele, i hvis Kirke han ligger begravet. Efter
25. Avg. 1647 at have mistet sin Hustru, med hvem
han havde 7 Børn, deriblandt nedennævnte Marie
G., sluttede han en illegitim Forbindelse med
en ufri Kvinde, Anne Jensdatter, der fødte ham
en Datter, som han 1673 tyste i Kuld og Kjøn.

Thiset.


Grubbe, Evert, -1492, Rigskansler,
var en Søn af Peder G. til Alslev og dennes 3. Hustru, Anne
Sivertsdatter Blaa. Han nævnes første Gang 1463 og
skrev sig da til Alslev, men siden skrev han sig
oftest til Tryggevælde, som han 1472 havde faaet
i Forlening. Formodentlig var han alt den Gang,
men i alt Fald 1473, bleven Rigskansler, og dette
Embede beklædte han endnu 1485, men fratraadte det
snart efter, thi 16. Maj 1486 nævnes hans Eftermand,
Hans Kjeldsen, som Rigskansler. E. G. beholdt dog
sit Sæde i Rigsraadet og sit Len, som han først
synes at have fratraadt 1490; han boede derefter en
Tid i Kjøge, men blev saa Forstander for vor Frue
Kloster i Roskilde, i hvilken Stilling han døde
barnløs 1492 (efter 10. Avg.); hans smukke Ligsten
findes endnu i vor Frue Kirke i Roskilde. Hans Frue,
Gertrud (Pedersdatter Sandberg?), overlevede ham.

Thiset.


Grubbe, Jørgen, 1584-1640,
fødtes 24. Juli 1584 som Søn af ovennævnte Rigskansler
Eiler G. og hans 2. Hustru. I sin Ungdom sendtes han med en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free