Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 1783-1872, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medens G. opholdt sig paa Langeland, blev Hovedstaden
bombarderet, og Danmarks Nød gjorde et stærkt Indtryk paa ham. Paa
aaben Mark prædikede han for Landeværnet om Fædrelandets Fare
og om den gamle Tros guddommelige Kraft; og senere, da Rygtet
om Kjøbenhavnernes Forlystelsessyge efter den store Folketugtelse
naaede Øen, spidsede han sin Pen til «Maskeradeballet i Danmark
1808», en poetisk Straffeprædiken, der med dens Sammenblanding
af Kristendom og nordisk Mythologi giver en tro Afspejling af
Gjæringen i hans Sjæl. Kort efter Udgivelsen af dette Skrift forlod
han Egelykke for at fæste Bo i Kjøbenhavn som Alumnus paa
Valkendorfs Kollegium.
Der fandt han Venner, som delte hans vaagnende Tro og hans
Kjærlighed til den nordiske Oldtid og Historien, og som æggede hans
Arbejdslyst. Allerede i Juli 1808 havde han fuldendt sin «Nordens
Mythologi eller Udsigt over Eddalæren for dannede Mænd, der ej
selv ere Mythologer», i hvilken han fremstillede den nordiske
Gudelære som den højeste Poesi, og kort efter indbød han til
Subskription paa en Række Optrin af nordisk Helteliv fra Odins Indtog til
Palnatokes Fald, en poetisk Gjengivelse af hans indre Kamp. I den
første og ypperste Del af disse «Optrin», som udkom sidst i 1809,
fremstillede han den store Brydning mellem Hedenskabet og
Kristendommen og Kristentroens Sejer. I dramatisk Henseende staa G.s
Optrin langt under Oehlenschlägers bedste Tragedier, men Hakons
og Vaulunders Sanger, til hvem denne Digtning er helliget, følte dog
selv, at G. i en vis Retning var sejlet Historien adskillige Streger
paa det poetiske Kompas nærmere. Disse «Optrin» vare hans
Afskedshilsen til Aserne; nu havde Kristendommen ogsaa i ham selv vundet
Sejer. Efter denne Skjaldetjeneste opsagde han Aser og Vaner
Huldskab og Troskab, og fra Nordens Oldtid gik han til Historien. Som
Lærer i det Schouboeske Institut maatte han udvide sine historiske
Kundskaber, og Johs. v. Müller blev da for ham en Vejleder, der
bragte ham til at se paa Verdensløbet ikke alene med et poetisk,
men ogsaa med et gudfrygtigt Øje. Endnu før «Optrinnene» vare
udgivne, havde han offentliggjort den skjønne Romance: «I Haraldsted
sad Hertug Knud», der danner Overgangen til de «Krønnikerim»,
som i mange Aar udsprang af hans historiske Studier. Hans
Hjemgang til Kristendommen var allerede begyndt med Hjemgangen
til det gamle Norden, men først da han var i Færd med at gaa
«fra Island til Sjølund», mærkede han, «at Asarusen var hartad
bortdampet, og at Hjærtet begyndte at komme til Orde».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
