Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 1783-1872, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den Retning, og det var hans Ønske at virke yderligere til, at
alle Folkedele kunde smelte sammen som i Oldtiden. De 3 Englandsrejser,
han med kongelig Understøttelse foretog i Somrene
1829-31, havde nærmest det Formaal at give ham Lejlighed til
Undersøgelse af angelsaxiske Haandskrifter, og hans Iver tilskyndede
Englænderne til at udgive deres nationale Skatte. Men disse Rejsers
egentlige Frugt maa søges i de mange Impulser, som det engelske
Aandsliv og Folkeliv gave ham.
Efter Hjemkomsten fra England tog han atter med Kraft fat
paa mythologiske Studier, og ved Sommertid 1832 udgav han
«Nordens Mythologi eller Sindbilledsprog», en Mythologiens Poesi, rig
paa aandfulde Enkeltheder. Til den sluttede sig en «Haandbog i
Verdenshistorien efter de bedste Kilder» (I-III, 1833-44), nærmest
en Historiens Filosofi ud fra hans ejendommelige religiøse og nationale
Forudsætninger. Her, som i «Mythologien», udviklede han
den gamle Tanke om en Ungdoms-, Manddoms- og Alderdomstid
hos de enkelte Folkeslag og efterviste, at Fantasien, Følelsen og
Forstanden vare herskende Evner paa disse 3 Alderstrin, der efter
deres forskjellige Grundkræfter sætte Blomst i Poesi, Historie eller
Filosofi. Næst Ebræerne stillede han Grækerne og Nordboerne højest,
og han fandt Modsætningen mellem disse 2 Folk deri, at Grækerne
vare ledede af Naturens, Nordboerne af Historiens Aand. Derimod
kastede han aldeles Vrag paa Rom, «den mageløse Røverstat», der
2 Gange blev Verdens «kolossale Tyran», og som er den aandelige
Ophavsmand til «den sorte Skole» og alt juridisk Haarkløveri.
Da G. skrev sin første «Verdenskrønnike», var det hans Formaal
at vække Samtiden til kristelig Alvor; men med «Haandbogen»
vilde han oparbejde den historiske Sans i sit Folk. Fra nu af træder
i det hele Folkeopdragelsens store Problem i Forgrunden hos ham,
og dette Vintersæde i Studerekammeret er Højskoletankens Fødselstime.
Den blev undfangen under Dønningerne af Julirevolutionen,
og den nye folkelige Skole skulde være en Bro over Samfundskløfterne.
Han var en udpræget kongeligsindet Mand, og han
kaldte det danske Folk et afgjort kongeligsindet Folk. Mangfoldige
Gange havde han i bunden og ubunden Stil røbet sin store Hengivenhed
for Frederik VI og Skjoldungestammen, og Julirevolutionen kaldte
han haanlig «de parisiske Skoledrenges Ridderspil i Hundedagene».
Ethvert Forsøg paa «at rejse Pøbelbanneret mod Arildstroner
og Herrestammer» var i hans Øjne ugudeligt Oprør; han
foragtede den Magt, «Avisskriverne» vare i Færd med at vinde, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
