Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Svend Hersleb, 1824-83, Litteraturforsker og Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1854 - 59). For Færøernes Litteratur og Sprog havde han altid vist
en særlig Interesse, og paa Grundlag af det Stof, han havde bragt
til Veje, og efter den af ham lagte Plan lod G. med Bistand af den
Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse sin Svoger Jørgen Bloch
udarbejde en Samling af færøske Folkeviser (16 Kvartbind paa Kgl.
Bibliothek), hvortil slutter sig en, ligeledes af Bloch udført, færøsk Ordbog.
Den omtalte Standsning eller Langsomhed i Udgivelsen af
Folkeviserne var foranlediget ved Stoffets overvældende Mængde –
G. havde ladet sig vildlede i sin Dom over de sildige Viseformers
og «Nydannelsers» Betydning –, men dog især ved, at G. var
bleven kaldet til ny Virksomhed. Efter N. M. Petersens Død og
K. Gislasons Udnævnelse til Professor bleve efter afholdt Konkurrence
G. og K. J. Lyngby begge udnævnte til extraordinære Docenter
i nordisk Filologi (1863). Han omfattede Lærervirksomheden
med Interesse, og i sine livlige og klare Foredrag tog han Sigte
paa det væsentlige; og hans Studiers Omraade udvidede sig fra
nu af betydelig. Allerede i Konkurrenceforelæsningerne havde han
givet en aandfuld «Udsigt over den nordiske Oldtids heroiske
Digtning» (1863); nu offentliggjorde han til Brug ved sine
Forelæsninger en «kritisk Haandudgave» af Sæmunds Edda (1868, ny
Udg. 1874); mod R. Keysers norske Theorier tog han til Orde ved
et vægtigt, om end ensidigt, Indlæg i Afhandlingerne: «Om Nordens
gamle Litteratur, en Anmeldelse og Indsigelse» (1867), «Er Nordens
gamle Litteratur norsk? eller er den dels islandsk og dels nordisk?»
(1869).
G. var i bestandig Udvikling. Han blev ogsaa Sprogforsker,
og skjønt han egentlig savnede den nyere Filologis mere systematiske
Skole, lod en naturlig Sprogsans ham ogsaa her arbejde med
Held. Han skrev om «det danske Sprogs Tonelag» og gav en
fortræffelig Udgave af Peder Palladius’ Visitatsbog med Ordfortegnelse
(1872). Han deltog i det nordiske Retskrivningsmøde i Stockholm
1869 og udgav «Dansk Retskrivningsordbog» (1870), «Dansk
Haandordbog med den af Kultusministeriet anbefalede Retskrivning»
(1872, 2. Udg. 1880, Tillæg 1882).
G. s store Kjærlighed til sin Fader bragte ham end videre til
at udgive forskjellige af hans Værker, saaledes flere Bind af hans
«Poetiske Skrifter» med oplysende Anmærkninger; han havde ogsaa
tænkt paa at skrive hans Biografi og indsamlet dertil. Men hele
denne omfattende og mangeartede Virksomhed standsede, da G.
efter kun en Dags Sygdom døde 14. Juli 1883. G. var i 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
