Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høegh-Guldberg, Ove, 1731-1808, Statsmand og historisk og theologisk Forfatter - Høegh-Guldberg, Ove Christopher, 1805-69, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det vil sige den hellige Skrift, maa have. Paa dette Grundlag
fortsættes der saa i «Den aabenbarede Theologi» (1773), hvor da
Skriftens Lære fremsættes i Overensstemmelse med Kirkelæren.
Begge Bøger ere affattede som Grundlag for den Undervisning,
han gav Arveprinsen. Deres Fortrin er, at de vare den første
læselige, populære Fremstilling af den kristne Tros Indhold.
Da G. fik Indflydelse paa Statsstyrelsen, var det ham
magtpaaliggende at fremdrage Saadanne Mænd, der som N. E. Balle
vilde forene Tidens videnskabelige Fremskridt med Bevarelsen af
Kirkelæren. Han skaffede ogsaa A. Birch Understøttelse til sin
kritiske Udgave af det nye Testamente (II, 280), og det var ham
en stor Sorg, at dette Værk standsede, da der efter Schack-Rathlous
Afgang 1788 ikke længer var nogen, der interesserede sig for
det. Selv samlede G. tillige med Biskop Harboe den Salmebog
(1778), der ogsaa i Almindelighed kaldes med hans Navn. Det
viste sig her, hvor lidt Sans han havde for Kristendommens historiske
Side; thi det gik stærkt ud over de bedste af Festsalmerne,
og da Opgaven tillige var at optage «Lovsalmer fulde af den
højestes Tilbedelse og da især gjorte i Davids Aand», løstes den
ved at benytte Mad. Boyes Salmer meget rigelig. Denne Salmebog
fik som bekjendt kun et meget kort Liv.
Som Stiftamtmand i Aarhus tog G. igjen fat paa Theologien.
Han udgav 1785 en «Tidsbestemmelse af det nye Testamentes
Bøger» og 1794 «Det nye Testamente med Anmærkninger» (2 Bind).
Ved dette haabede han selv at have rejst «et Bulværk mod
Fritænkeriets Nyheder»; men Skribenten delte Skæbne med Statsmanden;
det lykkedes ham hverken paa det ene eller det andet
Omraade at dæmme mod den nye Tids Tanker.
L. Koch.
Høegh-Guldberg, Ove Christopher, 1805—69, Læge,
en Søn af Oberst, senere Sø- og Landkrigskommissær, Julius H.-G. (en Søn
af Gehejmeraad Ove H.-G.) og Margrethe Palene f. Hahn, fødtes i
Aarhus 13. Juni 1805, dimitteredes fra sin Fødebys Skole 1823, tog
kirurgisk Examen 1829, medicinsk Examen 1830, var 1831—33
Kandidat paa Frederiks Hospital og foretog 1833—34 en Studierejse til
Berlin, Wien, Paris og London. 1834—36 fungerede han som
Reservemedikus paa Frederiks Hospital, disputerede 1836 først for
Licentiat-, derefter for Doktorgraden ved Afhandlinger om Delirium
tremens. Han havde tilegnet sig særdeles gode Indsigter i sin Videnskab
og betragtedes i sin Ungdom som et lovende videnskabeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>