- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
306

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnarsen, Halvard, (Halvardus Gunarius), -1608, Lektor i Theologi, Forfatter - Gunnarsson, Sigurður, 1812-78, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Saxe, vundet stor Udbredelse hos Almuen, hvem den har tjent lige
saa meget til Fornøjelse som til Opbyggelse (Nyerup har optaget
den i sin Bog om Morskabslæsning); den er udkommet mangfoldige
Gange og optrykkes fremdeles. I andre Skrifter har H. G. behandlet
bibelske Æmner i latinske (til Dels ogsaa græske) Vers; enkelte af
dem ere beregnede paa den studerende Ungdom. Af H. G.s historiske
Arbejder udkom først hans Bearbejdelse i latinske Hexametre
af Carions Verdenshistorie (1596). Af ulige større Betydning er hans
Norgeshistorie paa Latin («Chronicon regum Norvegiæ», 1606),
ligeledes affattet i Hexametre, et meget omfangsrigt Værk, bygget paa
den ved Jens Mortensen udgivne Oversættelse af Kongesagaerne;
H. G. har her forstaaet at bringe Liv og Anskuelighed ind i sin
Fortælling og lægger ofte adskilligt Skarpsyn for Dagen i sin
Bedømmelse af Personer og Begivenheder. Af særlig Betydning er
hans «Acrostichis» om Christian IV’s Hylding ved Akershus i 1591,
hvortil Forfatteren selv havde været Øjenvidne; dette kvikt skrevne
Digt (udgivet 1606) kan endnu læses med Fornøjelse, hvorhos det
indeholder ikke faa vigtige historiske Oplysninger. – Som latinsk
Digter kan næppe nogen af hans Landsmænd sættes over H. G.;
hans Vers ere letlæste og velklingende, og man kan ikke frakjende
ham poetisk Begavelse; i den episke Stil har han nærmest valgt
Virgil som Mønster. I et enkelt Arbejde («Flores sapientiæ divinæ»)
har han ogsaa forsøgt sig som Digter i Modersmaalet, men med
meget mindre Held.

Halvardi Gunarii Acrostichis, udg. af A. E. Erichsen (i Aars og Voss’ Skoles Indbydelsesskrift 1870).

A. E. Erichsen.


Gunnarsson, Sigurður, 1812-78, Præst,
Søn af Gunnar Gunnarsson og Elísabet Sigurðsdatter, fødtes paa Bondegaarden
Ærlækur i Axarfjördur i det nordostlige Island 10. Okt. 1812. Tidlig
faderløs kom S. G. i en ung Alder ud blandt fremmede, hvor han,
beskæftiget med almindeligt Bondearbejde, hovedsagelig selv maatte
sørge for sin Undervisning. Han var af Naturen kunstfærdig og
tænkte derfor paa en Uddannelse som Haandværker, men blev dog,
om end sent og med Afbrydelser, ved en Slægtnings Hjælp
forberedt til den lærde Skole paa Bessastaðir, hvorfra han dimitteredes
1839 og saaledes nu, efter den Tids Skoleforhold, havde Adgang til
islandske Præstekald. 1841 ægtede han Præstedatteren Bergljót
Guttormsdatter, og efter i nogle Aar at have boet hos Svigerfaderen,
beskæftiget med Landbrug og Undervisning, ansattes han 1845 som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free