- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
326

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gutfeld, Frederik Carl, 1761-1823, Præst - Guttormsen, Jon, -o. 1576, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Digte, han har skrevet; ogsaa der er det Ordene,
ikke Tankerne, der ere det vigtigste, og han lader sig
tit henrive til at sige Ting, som sikkert vilde have
forskrækket ham selv, hvis de vare blevne fremstillede
uden den oratoriske Pragtklædning, han har iført dem.

G. var efter hele sin Natur hverken oplagt til
videnskabelig eller praktisk Virksomhed. Som
Holmens Provst blev han tillige med A. S. Ørsted og
H. G. Clausen Medlem af den Kommission, der 1813
nedsattes til Revision af Kirkelovene og var med
til 1817 at andrage paa, at den maatte udarbejde
nye Formularer for de kirkelige Handlinger; men
han har sikkert kun haft liden Del i, hvad der blev
udrettet, og det kan heller ikke tilregnes ham, at
Arbejdet mislykkedes. 1813 blev han ogsaa Medlem af
Skoledirektionen i Kjøbenhavn.

Der manglede ikke paa ydre Paaskjønnelse af hans
Virksomhed; 1818, da det faldt meget vanskeligt at
faa Ribe Bispestol besat, blev den ogsaa tilbudt
ham, men han afslog den, hvorefter han fik Rang
med Biskopper. Endnu mere paaskjønnedes han af sine
talrige Venner. Han beskyldes for at have sat vel
megen Pris paa Bordets Glæder; men det synes, at han
har haft lige saa stort Talent for Underholdning som
for Talerstolen, og hans uopslidelige Vid prises af
de samtidige. — Han var gift med Caroline Frederikke
f. Bigum (f. 1766 d. 1848), Datter af Kapitajn og
Tolder Cl. Parelius B. og døde 9. Jan. 1823.

Erslew, Forf. Lex.

<i>L. Koch.</b>

Guttormsen, Jon, —o. 1576, Biskop.
Denne Mand, der blev den første evangeliske Biskop i Stavanger Stift,
tilhørte en ret anselig norsk Adelsslægt. Hans Fader,
Guttorm Nielsen, var Lagmand i Bergen og Broder til
Biskop Gotskalk i Hólar paa Island. Om J. G.s Ungdom
savnes Efterretninger; men det er meget sandsynligt,
at han har studeret i Udlandet og der er bleven
kjendt med den lutherske Lære og har sluttet sig
til den. 26. Marts 1541 blev han af Christian III
beskikket til Superintendent i Stavanger. Det var
en vanskelig Stilling, hvortil han var kaldet, da
Reformationen endnu kun i meget ringe Grad var trængt
igjennem, navnlig blandt Landalmuen, og Præsterne
kun vare lidet berørte af den nye Lære. Den gamle
Kirkeorden var vel nedbrudt, Kapitlet i Stavanger til
Dels opløst og de kirkelige Herligheder bortrøvede;
men paa denne nøgne Grund var det ikke godt at
bygge. Dertil korn, at Bonden var haard og stridig
og kun uvillig ydede, hvad der skulde til, for at
Præsten kunde leve og Kirken holdes ved Magt. J. G.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free