Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Christian Ulrik, 1611-40, uægte Søn af Christian IV - Gyldenløve, Hans Ulrik, 1615-45, uægte Søn af Christian IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
helsingørske Tolder David Luft ved Navn Bente; han opretholdt
Forbindelsen med hende imod Kongens Ønske, og hun fulgte ham
paa hans sidste Rejse. Efter hans Død levede hun adskillige Aar
i Udlandet, men kom senere tilbage til Danmark og fik 1651 nogen
Hjælp af Frederik III.
Hofman, Dsk. Adelsmænd III, 221 f.
Fridericia, Danm. ydre polit. Hist. II, 242 ff.
Christian IV’s egenh. Breve IV, 192 f.
J. A. Fridericia.
Gyldenløve, Hans Ulrik, 1615-45, uægte Søn af Christian IV
og Karen Andersdatter, blev født 10. Marts 1615 paa Kronborg.
Hans Opdragelse faldt til Dels sammen med hans ældre Halvbroder
Christian Ulriks; ogsaa han havde Jens Dinesen Jersin til Lærer
og var en Tid lang i Sorø. 1629 rejste han sammen med Hertug
Frederik til Frankrig. Som Gods til ham kjøbte Kongen Vindingegaard
(det nuværende Fuirendal) i Sjælland. Men medens
Christian IV synes at have bestemt Christian Ulrik til Hofmand og
Diplomat, tænkte han sig H. U.s Fremtid knyttet til Søvæsenet.
Han blev 1634 sat i Kost hos den kjøbenhavnske Kjøbmand
Laurids Hammer for at oplæres paa Holmen og Tøjhuset, blev
1635 Hofjunker og sendtes s. A. med et Skib til Irland og 1636
ligeledes til Søs til Weseren. Efter denne Rejse blev han
udnævnt til Kammerjunker. 1640 blev han Underadmiral paa Skibet
«Norske Løve» og fik kort efter Ordre til med dette Skib at føre
Hannibal Sehested til Spanien. Meningen var, at G. strax efter
denne Landsætning skulde begive sig tilbage til Danmark; under
Vejs skulde han modtage Undervisning i Navigation af en ung
Mathematiker fra Husum, Poul Würtz, og Kongens Tanke skal have
været en Gang i Fremtiden at kunne benytte Sønnen som
Rigsadmiral. Men der blev ikke Tale om noget alvorligt Studium af
Søvæsenet; han havde, som Otto Sperling, der deltog i Rejsen,
skriver, «intet Hoved eller Ingenium dertil». Efter at være naaet
til Bestemmelsesstedet rejste han heller ikke hjem, men gik i Land
i Coruña med Hannibal Sehested og nød en Tid Livet ved det
spanske Hof. Udsvævelser og navnlig Overmaal i Spise og Drikke
frembragte imidlertid gjentagne epileptiske Anfald hos den blodrige
unge Mand, hvis Hud var i den Grad spændt og glinsende, at de
spanske Damer troede om ham, at han malede den. Hannibal
Sehested bestemte sig da til at sende ham hjem, og H. U. maatte
bekvemme sig dertil trods sin Misfornøjelse over at skulle forlade
sine Svirebrødre. Han kom tilbage til Danmark i Foraaret 1641
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
