Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Ulrik Christian, 1630-58, Christian IV's Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rytteriet, hvis fleste Afdelinger imidlertid havde hørt til den opløste
holstenske Hær og derfor vare i høj Grad ukomplette baade i
Personel og Materiel. Med stor Ihærdighed og Kraft søgte U. C.
at raade * Bod paa disse Forhold og bringe Forsvaret i Orden.
«Generallieutenanten er flittig,» skriver ogsaa Rigsraad Otte Krag
allerede i Nov., «mens behøver Hjælp; det falder ham alene for
tungt og er ikke én Mands Værk.» Overalt paa Kysten, hvor
Fjenden kunde tænkes at ville lande, anlagdes Batterier, Brystværn
og Forhug, i hvert af Øens Herreder organiseredes en Landstorm
af Bønder, og i Jan. det følgende Aar raadede han over et ret
anseligt Korps af kampdygtige, regulære Tropper. Med vaagent
Øje havde U. C. tillige fulgt den svenske Konges Færd og
indberettet til Kjøbenhavn, at det snart vilde gaa løs. Men han
frygtede ikke. Han var vis paa, at det vilde komme til at gjælde
Vestfyn, og kunde føle sig overtydet om, at han paa sin Marche
mod Bæltet vilde blive fulgt af sine Soldater, hvis Hengivenhed
han trods sin strænge Overholdelse af Tjenestens Pligter stedse
forstod at vinde ved den Forsorg og Omhu for deres Tarv, der
synes at have hørt til hans mange lykkelige Egenskaber som
Fører. Da, til al Ulykke blev han angrebet af en hidsig Feber og
kastet paa Sygelejet, just som Frosten slog den af Carl Gustav med
Spænding imødesete Bro over Bæltet. Paa Meldingen om
Overgangen 30. Jan. lod U. C. sig bære paa Hesten for at deltage i
Kampen, men alt for svag og kraftesløs maatte han overgive
Befalingen til den næstkommanderende, og faa Timer efter erfarede
han til sin Harme, at enhver Frugt af, hvad han paa Bekostning
af sit Helbred havde udrettet, var forspildt og han selv en fangen
Mand. Henderson var ved Fjendens Nærmelse saa godt som uden
Sværdslag flygtet fra sin Post ved Middelfart, og v. Hadersleben
havde ved Tybrind Vig, hvor Hovedangrebet fandt Sted, og hvor
flere af de danske Regimenter kæmpede med udmærket Tapperhed,
uden tvingende Nødvendighed kapituleret og overgivet sig med Hæren.
Frederik III belønnede efter Fredslutningen sin Halvbroder
med den ved Anders Billes Død ledigblevne Post som Lensmand
over Skanderborg Amt; i Forvejen havde han optaget ham som
Medlem af det i Jan. oprettede Krigskollegium. Efter Rolkildefreden
havde U. C. tillige med Feltmarskal Eberstein i øvrigt det
brydsomme Hverv at skaffe de Tropper, Heste og Vaaben til Veje,
som Svenskerne bl. a. vedbleve at forlange, inden de vilde forlade Landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>