Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Axel, o. 1542-1603, Rigsraad, Statholder i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Tim. Da han nu havde faaet sin Hovedbesiddelse i Skaane,
maatte det være ham af Vigtighed at faa sin Forlening sammesteds.
Dette opnaaede han da ogsaa ikke længe efter, i det han forlenedes
med Landskrone Slot; 1579 blev han tillige Landsdommer i Skaane
og fik som Løn sin Forlening kvit og frit. Muligvis har han s. A.
deltaget i Jacob Ulfeldts Ambassade til Rusland, om hvilken vi i alt
Fald have en Optegnelse fra hans Haand. 1580 var han med at
mægle Forlig mellem Tyge Brahe og Bønderne paa Hven, hvilket
gav Anledning til, at Hven kom under Skaanes Landsting og paa
Grund deraf senere maatte følge Skaane ved dette Landskabs
Afstaaelse til Sverige. 1581 fik han Villands Herred, i hvilket hans
Hovedgaard laa, lagt til sit Len. 8. Nov. s. A. blev han optaget
i Rigsraadet. Mange offentlige Hverv bleve siden betroede ham;
navnlig kaldte Kongen ham 1. Marts 1585 over til Kjøbenhavn, for
at han i Forening med Christoffer Valkendorf skulde styre Rigets
Sager i Kongens Fraværelse. Hans Svoger Corfits Viffert,
Lensmand paa Malmøhus, blev da Landsdommer i Skaane; men A. G.
beholdt dog indtil videre, saa længe Frederik II levede, Landskrone
Slot som afgiftsfri Forlening.
Faa Dage efter, at A. G. 28. Juni 1588 havde deltaget i Kong
Frederiks Jordefærd i Roskilde, beskikkedes han af Regeringsraadet
til Statholder i Norge og Lensmand paa Akershus. Som Statholder
var det hans Opgave at føre Tilsyn med Embedsmændene, at være
Rettens øverste Haandhæver og at vaage over Landets Forsvar.
Dette Hverv gav ham nok at gjøre, da saa meget i Norge trængte
til en kraftig ledende Haand. Desuden maatte han næsten hvert
Aar rejse til Kjøbenhavn for at konferere med Regeringsraadet eller
deltage i Herredagene. Paa disse Rejser aflagde han gjærne Besøg
paa Uranieborg hos Tyge Brahe, der havde vist ham den
Venskabstjeneste at overlade ham sin prøvede Medarbejder Peder Jacobsen
Flemløse (V, 202), for at G. kunde have en Læge hos sig paa
Akershus. Sikkert har det været med god Vilje, at G. deltog i
Udstedelsen af det Brev, hvorved Rigsraadet 1589 paa en mærkelig
Maade tog T. Brahe og hans Værk paa Hven under sin Beskjærmelse.
Den skotske Kong Jacobs Ankomst til Norge og Bryllup i Oslo
i Slutningen af 1589 have vistnok, lige saa vel som Christian IV’s
Hylding sammesteds i Juni 1591, givet G. meget at bestille. Der
er Tegn til, at han har omfattet Norges Anliggender med Interesse
og med Flid taget sig af dem. Han synes saaledes først at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
