- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
374

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, -1456, Rigsraad - Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, -1517, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overfald paa en Provst i Thy. 1419 nævnes han som Lensmand paa
Slottet Ørum i Thy; 1423-25 fulgte.han Erik af Pommern paa dennes
store Udenlandsrejse. Han kom tidlig ind i Rigsraadet, og da
Christoffer af Bajern døde, var han Raadets ældste Medlem; som
saadan har han formodentlig spillet en vigtig Rolle under de
Forhandlinger, der førte til Christian I’s Valg, men hverken herom eller
om hans øvrige Deltagelse i Rigets Sager give Kilderne nærmere
Oplysninger. Sikkert er det derimod, at H. K. var i Besiddelse af
stor Godsrigdom, deriblandt Herregaarden Restrup, og at han
yderligere forøgede den ved sit Giftermaal med Anne Mogensdatter
Munk til Boller. Af Kronen fik han 1442 Byen Horsens i Pant,
og 1451 forenede han dermed hele Bygholm Len, der siden et fuldt
Aarhundrede som Pant var i hans Efterkommeres Eje. H. K. døde
1456, hans Enke, der kaldes «den overmodige», 1462.

Kr. Erslev.


Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, –1517, Rigsraad, til Restrup og Iversnæs,
Søn af ndfr. nævnte Knud Henriksen (d. 1467),
Lensmand paa Bygholm, som han fik i Pant efter Faderen, og fra
1492 tillige paa Tørning i Nordslesvig, ledsagede 1486 Kong Hans
til Norge, var 1488 Rigsraad og Ridder og deltog i den følgende
Tid hyppig i Togene mod Sverige, hvor han især skal have
udmærket sig i Slaget ved Rødebro 1497. I Aaret 1505 deltog han
som Rigsraad i den store Kalmardom, hvorved den svenske Adels
Godser i Danmark konfiskeredes. Aaret efter tilskjødede Kong Hans
ham derfor al den Arvelod i Gammel Estrup, Frøberg, Vemmetofte,
Barsebæk og Hammer Hovedgaarde, som kunde tilfalde Fru
Margrethe Brock og hendes Ægtefælle, den svenske Niels Clausen
(Sparre), efter hendes Fader, Hr. Lave B.; i Aaret 1540 blev dette
Gods dog tilbagegivet mod Erstatning af Kronen til H. G.s Arvinger.
H. G. deltog endnu i Christian II’s Tid i forskjellige Rigsraadsmøder
og døde paa Iversnæs (Wedellsborg) 14. Nov. 1517. Han begravedes
i St. Hans Kloster i Odense, hvortil han som from Katholik havde
skjænket betydeligt Gods saa vel som til andre Kirker. Han havde
ogsaa, formodentlig i sin Ungdom, gjort en Rejse til det hellige
Land. Senere inddroge hans Sønner det af H. G. og hans Forfædre
til Kirker og Klostre skjænkede Messegods og skiftede det
mellem sig, til stor Ærgrelse for Bille-Slægten, der ogsaa havde Del
i dette Messegods, men som endnu efter 1536 haabede, at «den
gamle Skikkelse paa Kirker og Klostre, Guds Lære og Tjeneste
herefter igjen maatte opkomme». – I sit Ægteskab med Karen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free