- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
382

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Knud Henriksen, -1560, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke selv i et og alt at have holdt Kontrakten som Grund til ikke
at holde Lejdet, og saaledes blev dette brudt. – Folkestemningen
rettedes nu mod ham; han beskyldtes for med Overlæg at have
ført Christian II i en Fælde, og i de Forhandlinger med tyske
Fyrster, hvori Kong Frederik søgte at undskylde sin Adfærd,
kastede man hele Skylden paa ham. Selv viste dog hverken
Kongen eller i den følgende Tid Rigsraadet ham nogen synderlig
Ugunst. Han vedblev at have den øverste verdslige Styrelse i Fyns
Stift, og da Grevefejden udbrød, viste han sig ivrig for Christian III’s
Valg og fik en Forsamling af den fynske Adel paa et Møde i
Hjallese ved Odense til i Juli 1534 at slutte sig til Jyderne om at
anerkjende denne; men da de grevelige Tropper kort efter besatte
Fyn, maatte han skyndsomst flygte. Hans Bispestol gaves til
Gustav Trolle; selv begav han sig til Hertug Christian i Jylland og
brugtes af denne til ansvarsfulde Hverv. Efter Slaget ved Øxnebjærg
(1535) fik han atter sin Bispestol; men Glæden varede kun
kort. Da Biskopperne efter Kjøbenhavns Overgivelse 1536 fængsledes,
blev ogsaa han fangen af Lensmanden Claus Daa og et Par andre
Adelsmænd, netop som han efter endt Gudstjeneste forlod Albani
Kirke. Han løsgaves efter et Aars Fængsel, efter at han (4. Sept.
1537) havde udstedt en Revers om at være Kongen og hans Søn
tro og finde sig i Religionsforandringen. I Rigsraadet blev han
aldrig gjenoptagen og levede nu som verdslig Stormand nogle Aar
i tilbagetrukken Ro. Han giftede sig med Jytte Podebusk, Enke
efter den ved Svendstrup faldne Rigsraad Niels Brock til Estrup og
Datter af den rige Rigsraad Predbjørn P. Herved fik han Del i
en stor Mængde Herregaarde: Estrup, Aagaard og Nørre Vosborg,
ligesom han ogsaa efter sin Broder Gabriel G. fik Restrup Hovedgaard,
og blev en meget rig Mand.

Imidlertid fortsattes de pinlige Forhandlinger om Christian II’s
Fængsling. Da man til sidst under Forhandlingerne i Regensburg
1541 gik saa vidt, at man vilde fremstille det hele som en Sag,
der kun angik K. G. og Christian II selv, hvorfor man tilbød at
stille ham for Retten, hvis Kong Christians Venner vilde anklage
ham, saa blev det nu nødvendigt at faa K. G. til at afgive en
Erklæring, hvorved den danske Regerings Fremstilling kunde reddes.
I Juni 1542 afæskedes ham derfor en Række Svar. Han benægtede
her, at Peder Skram havde haft nogen mundtlig Besked at overgive,
og paastod, at han kun havde overrakt ham Kong Frederiks Brev,
hvortil han havde holdt sig. Ligeledes benægtede han bestemt at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free