- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
387

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og upaalidelige Hr. Oluf Galde indsat som Statholder søndenfjælds.
Kong Christians Fribyttere gjorde Havet usikkert, og man ventede
et Angreb paa Norge hvert Øjeblik. Da sendtes M. G. i Foraaret
1527 til Norge med en Flaadeafdeling; først skulde han rydde Havet
for Skipper Clement og andre Fribyttere; derpaa skulde han løbe
til Oslo og se, hvorledes han paa bedste Maade med Lempe kunde
faa Akershus Slot i sin Magt, gribe Hr. Oluf Galde og skikke ham
til Kjøbenhavn død eller levende; kunde han ikke med det gode
faa Slottet i sin Haand, maatte han bruge Magt. Tillige fik han
Breve med til det norske Raad om at overgive Slottet til ham;
det hele skulde jo have Udseende af at gaa rolig og lovlig til;
navnlig lyder det medgivne Brev til Hr. Oluf Galde helt anderledes
end Instruktionen. Man benyttede heri den Brand, der nylig var
overgaaet Akershus, som Paaskud til at faa Slottet fra ham, og
Kongen lovede da til Gjengjæld at ville ramme Hr. Olufs bedste!

Det var saaledes et meget vanskeligt, næsten slibrigt Hverv,
der var lagt i M. G.s Haand; men han besad Egenskaber, der
gjorde ham vel skikket hertil. Uforsagt Mod var hos ham forenet
med stor Aandsnærværelse og en snild Opfindsomhed i Farens
Stund. Han var ikke bange for at tage et Ansvar paa sig, selv
om han derved ikke saa nøje fulgte den Befalings Ordlyd, han
havde faaet, naar han kunde naa det Maal, han ansaa for det
bedste. Men ligesom hans Broder Knud hørte han Overgangstiden
til og var i visse Henseender smittet af dens Mangel paa moralsk
Fasthed; List og Lempe var han ikke bange for at bruge; over for
sine Fjender var han en farlig og snu Modstander, over for
sine Venner maaske ikke altid fuldt paalidelig. Hvervet lykkedes
denne Gang for ham; han fik med Lempe Akershus i sin Haand
og opnaaede ogsaa det norske Raads Anerkjendelse, men megen
ond Omtale undgik han ikke. Vincents Lunge, der blev i høj
Grad forbitret over, hvad der skete i Oslo, beskylder ham for under
givet Lejde at have lokket Hr. Oluf Galde til sig og derpaa
«taget ham ved Halsen». Dette synes dog at være urigtigt; tvært imod
lovede M. G. ham Erstatning i andre Len og sendte ham ikke til
Danmark. Han beskyldtes derfor ogsaa af sine Uvenner i Kjøbenhavn
for at have overtraadt sin Instrux; men da Hovedøjemedet
var naaet, fik han let Tilgivelse herfor og indsattes til Befalingsmand
i hele det søndenfjældske Norge.

Som Lensmand paa Akershus gjennemskuede M. G. snart den
norske Gejstligheds hemmelige Vedhængen ved Christian II’s Sag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free