Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christoffer fik Magten i Skaane, blev M. G. efter o. 2 Maaneders Fangenskab
frigiven mod at slutte sig til denne og forlenedes med Lindholm
og Falsterbo som Pantelen efter hans da afdøde Svigerfader.
Da Greven fik Fyn i sin Magt, forlenedes M. G. med Hindsgavl
og Hagenskov, sidstnævnte efter Reinwald v. Heidersdorf, der var
gift med hans Broderdatter, ligesom han af Greven fik Brev paa
hele Iversnæs, indtil hans Moder og Søskende gik Greven til Haande,
selvfølgelig for at bevare Godset for Familien. I Slutningen af
Aaret faldt han imidlertid ligesom hele den øvrige skaanske Adel
atter fra Greven og sluttede sig strax til Christian III, der optog
ham i Rigsraadet (inden 12. Febr. 1535). Han maatte efter
Øxnebjærgslaget igjen opgive sine fynske Forleninger, men beholdt
Lindholm og Falsterbo. Under den følgende Del af Grevefejden var
han en af Hovedførerne i Skaane under Belejringerne af Lund,
Landskrone og Malmø og har derpaa i Okt. 1536 som Rigsraad
deltaget i de store Forhandlinger i Kjøbenhavn, der førte til
Kongens Haandfæstning og den store Rigsdagsreces, hvorved Reformationen
indførtes.
Medens Knud Gyldenstjerne i den følgende Tid indtog en mere
tilbagetrukken Stilling, steg M. G., der dog havde lige saa stor, om
ikke større, Del i, at Oslooverenskomsten var bleven sluttet, fra den
ene Værdighed til den anden. Som Rigsraad deltog han i mange
forskjellige Møder baade i Ind- og i Udland; oftere var han Statholder
eller Befalingsmand i Skaane og fik gode Forleninger (1542-49
Dragsholm, 1549-54 Malmøhus, derpaa, da dette overgaves til
Eiler Hardenberg som Hofmester for den unge Hertug Frederik, der
nu fik sin Residens her, 1554-58 Laholm, 1558-67 Halmstad,
foruden en Del Klosterforleninger og andre Herligheder). 1543 var
han Anfører for en Flaade paa 40 Skibe, der krydsede i Nordsøen
mod Hollænderne; hans egenhændige Dagbog over dette Togt er
endnu bevaret og mærkelig ved, at Begyndelsen er skreven med
Runer. 1548 ledsagede han Prinsesse Anna paa det store Brudetog
til Sachsen som Dronning Dorotheas Hofmester, hvilket vistnok
har givet Anledning til, at han i ældre Skrifter opføres som
Rigshofmester, en Stilling, han dog aldrig opnaaede. Da man 1555
frygtede en Overrumpling af Krogen (Kronborg) og Landskrone,
blev M. G. i Kongens Fraværelse indsat til Statholder i Kjøbenhavn
med vidtstrakt Fuldmagt, hvorpaa han fra Juni-Avg. sendtes til
Nordsøen for at rense Havet for de mange franske og skotske
«Søtyve», der færdedes langs de norske Kyster. Da Peder Oxe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>