Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Peder, 1533-94, Rigsmarsk, til Tim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke, der skal have siddet i et svensk Klokketaarn. Efter at han
1560 havde faaet Hind og Ulvborg Herreder i Forlening, hvilke
han beholdt til sin Død, blev han 1572 Lensmand paa Baahus,
som han 1576 ombyttede med Vestervig Kloster for saa ikke oftere
at skifte Forlening. 1572 blev han Rigsraad og var i denne
Egenskab ved Dronning Sophies Kroning s. A. med at bære Himlen
over hende. Da Rigsmarskembedet 1575 blev ledigt, faldt Valget
paa ham, som naturligt var efter hans Fortid. Af de mange Hverv,
der i de følgende Aar betroedes ham, kan foruden jævnlige
Mønstringer af Adelens Ryttere nævnes, at han 1576 var en af de 8
kongl. Kommissærer, der sammen med lige saa mange hertugelige
i Kolding forhandlede forskjellige Tvisteæmner mellem Kongen og
hans Farbroder Hertug Hans, at han 1579 som en af Kongens
befuldmægtigede deltog i Odensemødet, hvor det slesvigske
Lensspørgsmaal fandt sin endelige Afgjørelse, at han 1584 fulgte med
Prinsen (Christian IV) paa hans Hyldingsrejse om i Landet, og at
han 1586 var med at repræsentere Frederik II ved dennes
Svigermoders, Hertuginde Elisabeth af Meklenborgs, Begravelse i Güstrow.
Halvandet Aar senere stod han ved sin egen Herres Kiste i
Roskilde Domkirke med det store Rigssværd i Haanden.
Naar P. G. ikke fik Sæde i det Firemandsudvalg, som
Rigsraadet 1588 betroede Rigets Styrelse under Christian IV’s
Mindreaarighed, uagtet han som Marsk indtog den næstfornemste Plads i
Raadet, kan der have været forskjellige Grunde hertil. I Regelen,
men næppe tilstrækkelig afhjemlet hedder det, at han selv ønskede
sig fritagen for saa byrdefuldt et Hverv; det er dog ogsaa muligt,
at Forbigaaelsen skriver sig fra, at han ikke har været en af de 4
ældste, og at man ved Valget netop mere har taget Hensyn til
Alderen end til Rangen. I Aaret 1500 var han dog for en kort
Tid et Slags extraordinært Medlem af Regeringen. 1593 nedlagde
han, formodentlig i Følelsen af svigtende Kraft, sin Marskværdighed,
og 25. Febr. 1594 døde han. Liget jordedes i Tim Kirke.
Det er gaaet P. G. efter hans Død, som det i Tidernes Løb
er gaaet saa mange af dem, der en Gang have været med at styre
Land og Rige: Mindet om hans vistnok dygtige Virksomhed i Statens
Tjeneste er for længst blegnet og kan nu næppe opfriskes
uden i utydelige Omrids. I hans Hjemstavn derimod har
Erindringen om ham og hans Færd der paa Egnen levet længe, men
rigtignok indhyllet i Sagnenes lunefulde Fantasidragt. Timgaard,
der ligger et Par Mil nord for Ringkjøbing, gjenopførte han som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
