Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllembourg-Ehrensvärd, Thomasine Christine, 1773-1856, Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sind en Irritabilitet, der nærmest og hyppigst fik sit Afløb i Hjemmet.
Naar han stundum lod sin Kone høre, at han aldrig havde været
forelsket i hende, skete dette vistnok mindre for at krænke
hende end for at vise sit aandelige Standpunkts Uanfægtelighed af
underordnede Drifter; men naar han med sin skarpe Forstand skar
igjennem hendes religiøse Følelse, som han antog for Uklarhed i
Begreberne, uden at have Anelse om dens Sammenhæng med
Kvindenaturens inderste Strænge, saa ramte han dybere, end han
vidste, og rev ned, hvad der ikke let kunde bygges op igjen. At
de galante Franskmænd og andre republikanske Meningsfæller, som
samledes i den bekjendte Oppositionsmands Hus, bragte dets Frue
deres ridderlige Hyldest og fortrylledes af hendes Elskværdighed
og Ynde, smigrede vel hendes Ægtefælle; men hans egen spartanske
Retsindighed havde ikke Rum for den Tanke, at der kunde spire
nogen Fare frem af denne Omgang. Det gik den ellers saa skarpsindige
Mands Øje uænset forbi, at der i Løbet af nogle Aar udviklede
sig et stadig inderligere Fortrolighedsforhold mellem hans
Hustru og en o. 30aarig svensk Officer, den elegante og belevne
Baron Carl Frederik Ehrensvärd, der, forvist fra sit Fædreland,
opholdt sig i Kjøbenhavn under Navnet Gyllembourg (s. ovfr.). Mellem
Heiberg og ham bestod der et Venskab, som mest var fremgaaet
af Overensstemmelse i politiske Anskuelser og efter svensk Skik
havde antaget Form af Dusbroderskab. Et varmere Venskab knyttede
dog Gyllembourg til den unge Kone, for hvem han var et
velkomment Selskab i hendes mange ensomme Timer. Hendes
Følelse sagde hende, at Venskabets stigende Varme ligesom gik
hendes Mands Rettigheder noget for nær, og for at komme paa
det klare med hans Opfattelse spurgte hun ham, om hendes Omgang
med Gyllembourg foruroligede ham, da hun i saa Tilfælde
var villig til at afbryde den: «Men vil du det, saa sig det nu, thi
maaske vil jeg om et Aar ikke kunne det». Heiberg svarede, at
han ikke forlangte et saadant Offer, og sluttede med at sige:
«Gjør i den Henseende, som om jeg ikke var til», ligesom han tidligere,
da hun ængstedes over en ung Franskmands lidenskabelige
Kjærlighedserklæringer og betroede sine Ængstelser til sin Mand, havde
svaret hende: «Aa, ikke andet, du har din Frihed». Heibergs stolte
Ligegyldighed, da hun søgte sin naturlige Støtte hos ham, gav
hende større Sikkerhed i hendes Forhold til Ægtemanden og
Tilbederen. Det blev hende klart, at enhver Tanke om, at hun var
elsket af sin Mand, maatte bortkastes som en Illusion, og hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
