- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
428

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Gørtz, Carl Friedrich Adam Greve v. Schlitz kaldet, 1733-97, Officer - v. Gørtz, Georg Heinrich Friherre v. Schlitz kaldet, 1668-1719, holsten-gottorpsk og svensk Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortrolige Sendelser til forskjellige Hoffer; det var
ogsaa ham, der forestillede den landflygtige Mirabeau
for Kongen. 1777 blev G. Generalmajor og Chef for
et Kyrasserregiment, 1786 Generallieutenant og 1795
General af Kavalleriet. Han døde 24. Avg. 1797 i sin
Garnison Ohlau i Schlesien.

Allg. Deutsche Biographie IX.
Hist. Tidsskr. 2. R. IV, 580 f.; 4. R. III, 102 ff.
Vedel, Den ældre Grev Bernstorffs Ministerium S. 292 ff.

H. W. Harbou.


v. Gørtz, Georg Heinrich Friherre v. Schlitz kaldet,
1668-1719, holsten-gottorpsk og svensk Statsmand.
Hans Fader, Philip Friherre v. G., var
Hauptmann i den frankiske Kreds; Moderen var en
Minnigerode. G. studerede i Jena, hvor han mistede
sit ene Øje i en Duel. Ved Anbefaling af en Onkel,
der tidligere havde været Hofmester hos Hertug
Frederik IV af Gottorp, opnaaede han Stillingen som
Kammerherre i gottorpsk Tjeneste. Enkehertuginde
Hedevig Sophie gjorde ham til Gehejmeraad, og
endnu større Indflydelse naaede han efter hendes Død
(1708), da Administratoren, Christian August, der
under den unge Hertug Carl Frederiks Mindreaarighed
var Regent i Holsten-Gottorp, i længere Tid lyttede
mere til hans Raad end til nogen andens. Men for
at vinde denne Stilling sikkert maatte han have en
Mand af Vejen, der i en Række Aar havde været den
betydeligste af de gottorpske Statsmænd, nemlig den
gamle Gehejmeraad Wedderkopp, og det lykkedes ham
ikke blot at faa denne styrtet, men ogsaa at faa ham
sat i Fængsel i Fæstningen Tønning (1709). Skjønt
Wedderkopp havde været en bitter Fjende af Danmark,
overgik G. ham maaske i sin Iver for alle Vegne, hvor
han kunde, at træde i Vejen for vort Fædreland. I
Sverige haabede han at finde den nødvendige Støtte,
og vi se ham derfor i Aaret 1706 rejse til Carl XII
under dennes Ophold i Altranstädt for at drage Gavn
af hans velkjendte Kjærlighed til den gottorpske
Slægt. G. var i høj Grad et snildt Hoved, og han var
lige saa hensynsløs i sine Midler som utrættelig i
Kombinationer; men uheldigvis holdt han for meget af
det kunstlede, og det upaalidelige i hans Karakter
vakte baade personligt Had mod ham hos adskillige
af dem, han fik at gjøre med, og skabte Mistillid
imod ham som Diplomat og Statsmand. I det han i en
Række Aar gjorde det til sin Hovedopgave at bekæmpe
den danske Regering, søgte han at forværre enhver af
de jævnlige Stridigheder, som i hin Tid fandt Sted
mellem den og Gottorperne, saaledes den i og for sig
latterlige Frakturstrid,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free