Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haack, August Christian Wilhelm, 1788-1821, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haack, August Christian Wilhelm, 1788-1821, Skuespiller.
Aug. H. fødtes 20. Dec. 1788 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader,
August Wilhelm H. (d. 1828) var Bud og Fyrbøder ved Hof- og
Stadsretten. Faderen ønskede, at Sønnen skulde gaa den
akademiske Vej, men saa snart den dramatiske Skole oprettedes i
1804, meldte denne sig der, blev antaget og debuterede ved Skolens
2. offentlige Forestilling paa Hoftheatret 15. Maj 1806 som
Aagerkarlen Puf i Ewalds «Harlekin Patriot». Den ikke almindelige
Evne for nøjagtig Fremstilling af Gammelmandsvæsen, han her
viste, skaffede ham hurtig mange Roller, saa vel i dette som i
andre Fag. I 1810 udførte han saaledes med Glans Per Degn i
«Erasmus Montanus», ansattes s. A. som kgl. Skuespiller, og fra
nu af voxede hans Evner med hver ny Rolle; i Sommeren
1819 besøgte han med offentlig Understøttelse tyske og franske
Theatre. Den danske Scene nød ikke længe Gavn af de paa
denne Rejse indvundne Kundskaber, thi den Tilbøjelighed for
Flasken, som længe havde været at spore hos ham, tog nu saa stærkt
til, at han jævnlig forsømte sine Theaterpligter; Overskou fortæller,
at han i 1820 for en Tjenesteforsømmelse af denne Grund idømtes
Blaataarnsstraf, og at denne Ydmygelse ganske undergravede hans
Viljeskraft. 11. Jan. 1821 spillede han Mester Jacob i «Den gjerrige»,
det blev hans sidste Optræden; d. 15. om Aftenen fik han
pludselig heftige Krampeanfald, og d. 18. døde han.
H.s Kunstnerfysiognomi synes præget af en hurtig Forstand,
der i ungdommelig Selvtillid tror sig sine Omgivelser ikke lidt
overlegen; denne Selvbevidsthed lod sig nemt anvende baade i
Komediens og Tragediens Ramme, og den forklarer baade hans
Fortrin – den originale Opfattelse – og hans Fejl – den
karikerende Overdrivelse. I Komedien krængede han Selvtillidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
