Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haas, Johan Jacob Georg, 1756-1817, Kobberstikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rejsestipendierne lode stundum vente længe paa sig og vare baade
faa og smaa, for H.s Vedkommende saaledes kun 100 Rdl. K. aarlig
i 2 eller 3 Aar. Skjønt man i Paris ikke skulde komme langt med
denne ubetydelige Sum, gav H. sig dog trøstig paa Vejen til
Frankrigs Hovedstad, ankom der til og opnaaede hurtig at komme
under den berømte N. de Launays Haand, hvor Clemens nogle
Aar før havde været. Efter i 1781 at have faaet sit knappe Stipendium
forøget og forlænget studerede H. kraftig videre og fuldendte
i 1782 et vakkert Stik efter J. B. Pierres «Thracerkongen Diomedes
opædes af sine egne Heste». Paa dette Stik blev H. Medlem af
Akademiet i Paris og ligeledes (Jan. 1783) af Akademiet i Kjøbenhavn,
til hvilken By han omtrent samtidig dermed vendte tilbage.
– At være Medlem af 2 Akademier var nu meget godt og hæderligt
– det var end ikke vor Kunstskoles Direktør –, men nu
gjaldt det for H. om at finde Sysselsættelse. Men det havde sine
Vanskeligheder hermed, thi Tiden var kølig lige over for Kunst og
Kunstnere, og Kobberstikkeriets gyldne Dage vare forbi. Tilmed
var der ingen Mangel paa Kobberstikkere her hjemme, og det større
Kunstnere end H. (Clemens, Preisler). H. søgte forgjæves om et
Professorat ved Modelskolen, forgjæves om Pladsen som Arkivtegner
efter Søren Abildgaard, forgjæves om Fribolig paa Charlottenborg;
intet vilde i Begyndelsen lykkes for ham. Vel fik han Titel af
Hofkobberstikker og en aarlig Understøttelse af Kongens Kasse,
men med Arbejde var det kun saa som saa, og hans Kaar vare og
bleve trange. I 1810 lykkedes det ham at blive Professor ved
Modelskolen, ja han sejrede her endog over en Medansøger som Clemens
– hvem H. stedse stod temmelig uvenlig lige over for, og med
hvem han som Kunstner ingenlunde kunde maale sig –, men denne
sene Medbør forbedrede ikke hans Kaar, han var fattig og blev
fattig. Af hans Arbejder kan foruden ovenfor omtalte Diomedes
nævnes hans «Elisa og den sunamitiske Kvinde», Lægen Winsløws
Portræt efter Juel og hans «Udsigt over Store Bælt», efter P. Cramer.
Hans Stik til Jfr. Biehls Oversættelse af «Don Quixote» og efter
C. A. Lorentzens norske Landskaber ere af meget underordnet
Betydning, skjønt navnlig de sidste i sin Tid sattes højt. – H. var
allerede en ældre Mand, da han i 1809 fik Tid og Raad til at
gifte sig. Hans Hustru hed Johanne Christine f. Sønderup. H. døde
i Kjøbenhavn 10. Maj 1817. Enken døde først 1835.
Kjøbenhavns Skilderie 1830, Sp. 739.
Weilbach, Konstnerlex.
Meier, Wiedewelt S. 193.
F. J. Meier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
