Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hafstrøm, Salomon Maurits Krusenstjerna, f. 1847, Præst - Hage, Alfred Anton, 1803-72, Handelsmand, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Søndagsbladet» o. fl. St. – I Aaret 1882 ægtede han
Caroline Frederikke Marie Dreyer, Datter af Skovrider
Chr. D. H. døde 29. April 1905.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 216.
V. Schousboe.
Hage, Alfred Anton, 1803-72, Handelsmand, Politiker,
blev født i Stege 31. Dec. 1803 af en oprindelig
hollandsk Slægt og var en Søn af Christopher
Friedenreich H. (d. 15. Avg. 1849 i en høj Alder) og
Christiane Arnette f. Just. Han kom som Barn i Huset
hos Præst (senere Provst) D. P. Smith i Horslunde for
at forberedes til den studerende Vej, men hans Lyst
hendrog ham til det praktiske Liv, og han var kun
16 Aar gammel, da han indtraadte i Faderens efter
Datidens Forhold betydelige Handelsforretning,
og i 1828 blev han Faderens Partner. I 1832
gik han i Kompagni med Svogeren H. Puggaard og
nedsatte sig først i Nakskov, hvor han tillige
overtog Vicekonsulater for England, Sverige-Norge og
Hannover (herfra stammede den Konsultitel, som siden
fulgte ham), men flyttede i 1842 til Kjøbenhavn. De
2 Handelsfæller supplerede i denne deres første
Virksomhedstid paa en heldig Maade hinanden; Puggaard
var utrættelig virksom for at skaffe Forretninger
og skyede ingen Møje for at aabne nye Forbindelser,
medens H. besad det store Overblik og havde den
virkelige Kjøbmands lykkelige Evne til at beregne
og gribe de store Chancer. Det var den opadgaaende
Tid, som da begyndte for Landbruget, Kornavlen tog
et mægtigt Opsving baade i Kvantitet og Kvalitet,
og Ophævelsen af Kornlovene i England aabnede et
rigt Marked for de Kornsorter, som gave Overskud til
Udførsel. Det var overvejende Kornhandel, som Firmaet
beskæftigede sig med, og Handelshuset indtog snart
en fremragende Stilling i vor Forretningsverden,
som det bevarede i længere Tid. Det tjente i Løbet
af ikke mange Aar en meget betydelig Formue, saa
at begge Kompagnonerne senere kunde trække sig ud
af Forretningerne som Millionærer, men Huset, hvis
Soliditet og Paalidelighed var almindelig anerkjendt,
havde tillige Ord for at være strængt nøjeregnende
og forretningsmæssigt uden andet Hensyn.
Gjennem sine Brødre Johannes og Hother var H. tidlig
kommen i Forbindelse med de national-liberale
Politikere, og andre Familieforhold knyttede ham endnu
nærmere til disse, ligesom hans egen Aandsretning
og hans Begejstring for de engelske Friheds- og
Frihandelsideer maatte drage ham til denne Side. Paa
«Fædrelandets» Kontor var han en jævnlig Gjæst,
og inden for sit faglige Omraade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>