Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hage, Johannes Philip, 1796-1863, landøkonomisk Forfatter - Hage, Laurids (Lars), - 1612 - , Bondelensmand - v. Hagedorn, Seneca Christophersen , o. 1680-1750, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hage, Laurids (Lars), —1612—, Bondelensmand.
Under Kalmarkrigen forsøgte Oberst Alexander Ramsay
at føre et for svensk Regning hvervet Korps paa
3 à 400 slet bevæbnede Skotter gjennem Norge til
Sverige. Efter at være landet i Romsdalen drog han
uden at øve nogen Slags Vold over til Gudbrandsdalen,
hvor Bønderne efter Foranstaltning af Fogden
Laur. Gram (ovfr. S. 183) samlede sig for at hindre
Gjennemmarchen, et Foretagende, der kun var tænkeligt
i et Bjærg- og Skovland. Lensmændene L. H. i Vaage
(bosat i Dovre, Annex til Lesje) og Peder Randklev
(Ravnklev) i Ringebo anførte den Skare paa 4 à
500 Bønder fra den nordlige Del af Gudbrandsdalen,
som tog Post ved Kringelen i Sel, Annex til Vaage,
og hvem det lykkedes 26. Avg. 1612 dels at ødelægge og
dels at fange den hele Afdeling, hvad der selvfølgelig
indbragte dem megen Hæder, den de imidlertid selv
forringede ved sin unødige Grusomhed, i det de den
følgende Dag, trods Førernes Modstand, nedskøde
og dræbte over 100 af Fangerne under det Paaskud,
at Kongen havde nok med at føde dem, de sparede,
hen ved en Snes Mand, hvoriblandt Obersten og
et Par lavere Officerer, hvilke samtlige sendtes
til Akershus og til Dels gik i Kong Christian IV’s
Tjeneste. Den ene af Kapitajnerne , George Sinclair,
var falden ved Kringelen for et Skud af Bonden
Berdon Seielstad fra Ringebo. De to Lensmænd bleve af
Kongen i 1613 indkaldte til at møde ved Herredagen
i Skien i Sept. s. A. og fik tillige med Berdon
Seielstad Gavebreve af Kongen paa de af dem beboede
Gaarde i Gudbrandsdalen, hvilke hidtil havde været
Krongods. L. H. levede endnu ind i 1640-Aarene. De
senere norske Traditioner have overalt, hvor de kunne
kontrolleres, vist sig helt upaalidelige.
T. Michell, Hist. of the Scottish expedition to Norway in 1612.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
v. Hagedorn, Seneca Christophersen, o. 1680—1750, Søofficer.
Hans Fader, Christopher Nielsen (d. 1684) var Præsident i Fredericia
og gift med Anna Elisabeth v. Hagedorn (d. 1692); først 1690 antog
han sin Moders Efternavn og Vaaben. H. er født 1680 eller 81,
indtraadte i Marinen som Sekondlieutenant 1700, avancerede derefter 1705
til Premierlieutenant, 1709 til Kapitajnlieutenant,
1710 til Kapitajn, 1712 til Kommandørkapitajn,
1715 til Kommandør, 1727 til Schoutbynacht og 1734
til Viceadmiral; 1747 erholdt han Titel af Admiral,
men var forinden (7. Jan. 1736) udtraadt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>