Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hall, Carl Christian, 1812-88, Statsmand, Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Gang at have udviklet sig til den originale Skikkelse, som
hvilken hun nu væsentlig erindres. Gjennem Faderen var hun
bleven bragt i en vis Forbindelse med Christian VIII, og denne
følte sig snart ogsaa meget tildragen af hendes Mand, som i 1839
var bleven Avditør ved Prinsens Regiment og i Kroningsaaret 1840
havde taget den juridiske Licentiatgrad. Kongen viste sit naadige
Sindelag ved at tilbyde H. Kammerjunkertitelen og ved ikke at
tage hans Afslag ilde op. H. blev Brigadeavditør 1842, Overavditør
1844 og 1847 extraordinær Docent i Romerret (1851 tit. Professor).
Allerede 1840 havde han, da Lægen Dr. Trier havde erklæret et
Landophold for nødvendigt til Hustruens Helbredelse fra en længere
Svækkelse, men for øvrigt næsten tilfældig, kjøbt Ny Bakkegaard
i Rahbeks Allé, som i saa lang en Aarrække skulde blive hans
Hjem, og som Grundejer var han bleven valgt ind i Frederiksberg-Hvidovre
Sogneforstanderskab (1841-54).
Det var ikke alene Embedsstillingen og det personlige Forhold
til Christian VIII, men ogsaa en naturlig Utilbøjelighed til at være
Banebryder eller gaa i Spidsen for nye Strømninger, som afholdt
H. fra aktiv Deltagelse i de liberale- og nationale Bevægelser før
1848, til hvilke Kredsen af hans Venner med Begejstring sluttede
sig, ja, som de til Dels ledede. Han deltog hverken i Kasinomøderne
eller i Folketoget 22. Marts 1848 og var ikke uden Betænkelighed
ved de Former, hvorunder de nationale Krav og Frihedstrangen
fremtraadte; men fra det Øjeblik, da Loddet var kastet, fulgte han
resolut og med udelt Sympathi ind paa de nye Veje. Det var
Overbevisning, ikke personlig Ærgjerrighed, som bevægede ham
hertil, thi hans Stilling og Anseelse var allerede saaledes, at en
højtstaaende Mand udtalte sin Forundring over hans Iver for en
fri Forfatning, «han vilde jo ogsaa uden den være sikker paa at
blive Gehejmestatsminister». Martsministeriet, af hvis Medlemmer
dog Vennen Monrad opponerede imod ham som alt for konservativ,
medens A. W. Moltke og Knuth støttede hans Valg, sendte ham
som kongevalgt til Roskilde Stænder, som skulde afgive Betænkning
over Valgloven til den grundlovgivende Rigsforsamling, der hvilede
paa den almindelige Valgrets Princip. H. udtalte for sit Vedkommende,
at han under andre Omstændigheder ikke uden stor
Bekymring vilde have set den konstitutionelle Frihed grundlagt paa
en saa bred demokratisk Basis, men at han efter Tidens vidunderlige
Udvikling, hvor «Dage havde faaet Betydning som Aartier»,
ikke længere kunde fastholde en saadan Betragtning. Sendt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
