Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hall, Carl Christian, 1812-88, Statsmand, Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var i dens Sted traadt et konstitutionelt Danmark til Ejderen, som
da kunde forhandle med Holsten om en personel eller reel Union.
Med andre Ord: H.s Politik var, trods de i 1851-52 skabte
Vanskeligheder, fremdeles Gjennemførelsen af «den store Konge- og
Folketanke» fra 1848. I dette Lys maa man se baade Proceduren
i Frankfurt, Notevexelen med Berlin og Wien, Henvendelserne til
de venskabelige Magter og de forskjellige Skridt, som successive,
givende efter for Forbundsdagens Forlangender, udskøde Holsten og
Lauenborg af Forfatningsfællesskabet, medens Kongeriget og Slesvig
bleve tilbage. H. var fuldkomment paa det rene med, at naar
Afgjørelsens Øjeblik kom, vilde det være reale Forhold og ikke de
statsretlige Deduktioner, hvorpaa det kom an; men den hele Procedure
gjennem diplomatiske Skriftstykker var nu en Gang et
uundgaaeligt Stadium, det var af største Vigtighed for Danmark, at dets
Sag under denne Debat ikke led nogen Skade, og der skyldes H.s
Ministerium Anerkjendelse for den store, selv af vore tyske
Modstandere indrømmede, Dygtighed, hvormed den førtes.
Det var en langsom og møjsommelig Proces, og det er muligt,
at den var for langsom, for forsigtig og ængstelig, at en noget
kraftigere Optræden vilde have været heldigere og kunde have
hidført Krisen i et for Danmark gunstigere Øjeblik; en Kjendsgjerning
er det imidlertid, at en senere Tidsalder snarere har været
tilbøjelig til at anklage H.s Ministerium for den modsatte Fejl. Om
det Maal, hvortil der skulde styres, var der i alt Fald ingen Tvivl
eller Usikkerhed. Efter at en fra 137 Rigsdagsmænd udgaaet, af
71000 Mænd tiltraadt Adresse til Regeringen i Maj 1861 havde
hævdet «Danmarks Ret til Slesvig og Danskhedens Ret i Slesvig»
og udtalt, at Nationen var «rede til ethvert Offer» for at hævde
denne, blev Orla Lehmanns Optagelse i Ministeriet i Sept. 1861 en
Markering af, at der nu skulde anlægges en mere lige Kurs. Et
kritisk Øjeblik indtraadte i Efteraaret 1862, da Bismarck kaldtes til
preussisk Udenrigsminister, og da paa selv samme Dag (24. Sept.)
Lord Russell i en Depeche fra Gotha helt opgav det tidligere
engelske Standpunkt i Sagen og i sin Uvidenhed om Kjærnepunktet
ubevidst arbejdede Danmarks Fjender lige i Hænderne. Til Gjengjæld
optraadte Sverige-Norge paa en Maade, som gav al Udsigt til
en aktiv Understøttelse, hvis det skulde komme til Krig, og derved
til en almindelig evropæisk Intervention. Aaret 1863 gav i alt Fald
gode Varsler i denne Henseende; i Marts var Prinsesse Alexandra
draget her fra som den britiske Tronfølgers Brud; ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
