Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hall, Carl Christian, 1812-88, Statsmand, Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der senere, da den urimelig lave Byggesum blev overskredet, bragte
ham en Rigsretssag, i hvilken han dog helt frifandtes (1877). Det
var i hine Aar, at «det forenede Venstre» først stillede sit Program
om parlamentarisk Selvstyre og om Folketingets absolute Magtfuldkommenhed;
H. var, som hans Fortid viste, stemt for Reformer i
Kirke og Skole, men naar det folkelige Flertal ikke kunde opnaa
alt, hvad der krævedes, vilde det ikke nøjes med noget mindre,
som kunde gjennemføres, og saaledes blev det gamle ved at bestaa
uforandret. Det var i denne Periode, at en Folketingsmand af
Venstre (som for øvrigt siden har gjort Afbigt for sine Ord)
erklærede, at det var ham «næsten en personlig Modbydelighed» at
forhandle med H. Ministeriet indgav sin Demission i Juni 1874,
fordi det ikke under den allerede stærkt truende politiske Kamp –
i 1873 var det, at Folketinget prøvede det «Experiment» at nægte
Finanslovens Overgang til 2. Behandling – fandt tilstrækkelig
Tilslutning og Støtte i Landstinget, og hermed ophørte H.s Virksomhed
som Minister. Han udnævntes ved sin Afgang til Ridder af
Elefanten.
Skjønt H. efter sin sygelige Barndom var bleven sund og med
et kraftigt Legeme, og skjønt han uden at spore Følger havde
gjennemgaaet et farligt Sygdomsanfald, gjorde Aarene sig nu
gjældende hos ham; hans Hørelse tog af, og Synet, som i længere Tid
havde været svækket, svigtede ham mere og mere, uden at dog hans
Almenbefindende led derunder. Da ramtes han i Sommeren 1879
under et Ophold ved det ham kjære Sandefjord Bad af et
formentlig apoplektisk Anfald, som i Begyndelsen truede hans Liv med
Fare. Syg førtes han hjem til Bakkegaarden; her tegnede det en
kort Stund til, at hans stærke Konstitution skulde overvinde ogsaa
denne Sygdom, men skjønt der indtraadte en Bedring, blev det
dog snart klart, at Helbredelse ikke var at vente. 9 lange
Sygdomsaar skulde han endnu henleve under en langsom, men næsten
uafbrudt Tilbagegang; Synet svigtede ham helt, ikke altid vilde
lige over for fremmede Ordene lystre Tanken, og han var til
sidst fængslet til sin Sygestue, indskrænket til at høre om Tidens og
Dagens Begivenheder og kun i Stand til ved enkelte løsrevne
Sætninger at vise, at hans Aand endnu var klar. Han bar sin haarde
Prøvelse med en mærkelig Sjælsstyrke, og det var, som om den
aandelige Lutring, han gjennemgik, ogsaa forklarede hans ydre
Skikkelse og lod alt det ædle og fine fremtræde endnu mere i
hans Ansigt og Skikkelse, ligesom det ædleste og bedste i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
