- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
521

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halveg, Niels Pedersen, -o. 1535 - v. Ham, Meinert, -1536-, Landsknægtoberst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overdroges dennes Broder Rigsraad Johan Urne. 1531 søgte han
Tilflugt i Norge hos sin Søster Anne, der nylig var bleven Enke efter
den norske Rigsraad Oluf Galde. Lensmanden paa Akershus, Mogens
Gyldenstjerne, lod ham da føre som Fange til Akershus, men vilde
ikke udlevere ham «til Slagterbænken», hvor gjærne de, der havde
hans Gods, maaske end saa det. Paa Mogens Gyldenstjernes Forbøn
fik han ogsaa Lejde og Naade hos Kong Frederik, i hvis Tjeneste
han nu traadte, og en Del af sit Gods tilbage. 1535 deltog han som
Skibschef i Peder Skrams Sejre over Lybekkerne, men synes
død kort efter, i hvert Fald inden 1543, da hans Søster Fru Anne
ved Rettergang som hans Arving fik noget Gods tilbage, som Hr.
Johan LTrne havde tilvendt sig.

Allen, Breve og Aktstykker t. Chr. II’s og Fred. I’s Hist. I, 451 ff.

A. Heise.


v. Ham, Meinert, –1536–, Landsknægtoberst,
tjente 1531 og 32 Christian II i Norge og blev af ham udset til Befalingsmand paa
den fra Svenskerne tagne Fæstning Carlsborg i Vigen, en Stilling,
han dog ikke synes at være kommen til at tiltræde, da hans
Nærværelse i Oslo blev nødvendig under Akershuses fornyede Belejring.
Selv har han i en Vise beskrevet disse Begivenheder. I de følgende
Aar deltog han i de uophørlige Fejder i Ostfriesland og Geldern,
tjente 1534 Landgrev Philip af Hessen og deltog i Belejringen af
Gjendøberne i Münster, hvorpaa han i Juli s. A. var en af de
Høvedsmænd, som Landgreven sendte Hertug Christian (III) til
Hjælp, hvorefter han deltog i Grevens Fejde med sit Regiment.
Mest bekjendt er han bleven ved det Tog, som han i dansk-geldersk
Tjeneste i Juli 1536 foretog mod Nederlandene for at afvende en
paatænkt Undsætning af Kjøbenhavn. Han besatte Byen Dam i
Nærheden af Groningen, som han dog i Avg. efter en haard
Belejring maatte overgive til den kejserlige Statholder i Friesland,
Georg Schenck; men Hensigten med Toget var opnaaet: Kjøbenhavn
havde imidlertid overgivet sig, inden man fra Nederlandene
havde kunnet sende nogen Hjælp. – I de følgende Aar var
han dels i dansk, dels i fransk eller geldersk Tjeneste med sit
Regiment mod Pfalzgreven og Kejseren. Navnlig kæmpede han
som sædvanlig i Geldern. I 1546 tjente han derimod i Kejserens
Hære. Hans senere Skæbne er næppe bekjendt.

Danske Mag. 4. R. III, 60 ff.
Heise, Kristiern II i Norge og hans Fængsling S. 32. 40.
Liliencron, Die historischen Volkslieder d. Deutschen IV, 45 ff.

A. Heise.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free