Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammershaimb, Venceslaus Ulricus, f. 1819, Præst, Sprogforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de norske Almuemaal liggende Sprogart – og Aandsliv, hvilket
sidste især har givet sig Udslag i en rig, mundtlig forplantet
Folkevisedigtning, der henter sine Æmner dels fra den nordiske Oldtids
Heltedigtning, dels fra Sagastoffet, dels fra norske eller danske
Folkeviser, hvorimod ingen paa Folkesproget skreven Litteratur
havde udviklet sig. Vel var allerede i Slutningen af 18. Aarhundrede
et anseligt Antal Kvæder fremdraget og i Begyndelsen af
det 19. Aarhundrede en enkelt Samling trykt, ligesom ogsaa et
Tilløb til at anvende det færøske Sprog i trykte Skrifter var gjort,
men først ved H. fastsloges en Retskrivning, bearbejdedes Sproget
grammatisk og begyndte en planmæssig Udgivelse af Kvæder, Sagn
m. v., hvorved en færøsk Litteratur kan siges at være grundlagt.
H. havde forud for de tidligere Samlere og Udgivere Kjendskab
til det islandske Sprog, hvad der aabnede hans Øje for Færøskens
nære Sammenhæng med Oldnordisk og etymologisk gav ham Nøglen
til Sprogets Ordforraad. For at værne om Sprogets Renhed og
vække Følelsen for dette Slægtskab saa vel som for at have en
Enhed, hvori Øernes forskjellige Dialekter kunde gaa op, bestemte
H. sig for en etymologiserende Retskrivning, som endelig fastsloges
under hans Udarbejdelse af Sproglæren («Færøisk Sproglære», trykt
i «Annaler for nord. Oldkynd.» 1854, senere omarbejdet optagen i
Indledningen til «Færøsk Anthologi») og siden er bleven anvendt
i næsten alle Arbejder vedrørende færøsk Sprog. Medens denne
for fremmede med noget Kjendskab til Islandsk gjør det særdeles
let at finde sig til rette i en trykt færøsk Text, tilslører den stærkt
Udtalen med dens mange Ejendommeligheder; til en færøsk Almuesmand
stiller dens Tilegnelse sikkert ikke ringe Krav, og den synes
for saa vidt mindre gunstig for Udviklingen af et færøsk Skriftsprog
(ved Siden af det danske Kirke- og Skolesprog) – en Bevægelse,
som dog hidtil paa Øerne selv kun har afsat faa og svage Spor.
Efter Tilbagekomsten fra sin færøske Rejse 1847-48 begyndte
H. Offentliggjøreisen af sine rige Samlinger ved i «Antikvar. Tidsskrift»
1846-48 og 1849-51 at meddele en Del færøske Folkesange,
Sagn, Skikke og Lege m. v.; Indholdet er hovedsagelig (dog
ikke alt og til Dels i afvigende Form) optaget i hans senere
Udgaver, men man vil her finde dansk Oversættelse og Oplysninger
af forskjellig Art. En større Samling Viser fremkom i hans for
Nordisk Litteratursamfund 1851-55 udgivne «Færøiske Kvæder», I
(Sjúrðar kvæði) og II, hvor Digtene ledsages af en dansk
Indholdsgjengivelse. Det betydeligste under H.s Navn foreliggende Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
