Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans, 1455-1513, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Halmstad i Jan. 1483 at faa det norske Rigsraad til at anerkjende
H. som Konge, hvorpaa denne 1. Febr. i Halmstad udstedte en
fælles dansk-norsk Haandfæstning. Han blev derpaa kronet i
Kjøbenhavn af Ærkebiskop Jens Brostrup 18. Maj og i Throndhjem
af Ærkebiskop Gaute 20. Juli. Ogsaa det svenske Rigsraad lovede
paa et Møde i Kalmar 7. Sept. 1483 at antage Hans som Konge,
saaledes at Haandfæstningen af 1. Febr. med enkelte Tilføjelser
ogsaa skulde gjælde for Sverige, men Sten Sture forstod stadig at
drage den endelige Ordning i Langdrag.
H. var saaledes endelig paa lovlig Vis bleven Konge i Danmark
og Norge og Hertug i sin Del af Slesvig og Holsten. Her
følte hans Broder, Hertug Frederik, sig dog i den følgende Tid
stadig forurettet; han gjorde ogsaa Fordring paa Dele af Norge og
af Danmark, uden dog at kunne sætte sine Fordringer igjennem.
Efter den Tids Anskuelse havde han maaske ikke helt Uret, især
da Forbundsakten i Bergen af Aar 1450 gav den afdøde Konges
yngre Sønner Udsigt til Forsørgelse af Rigerne; men om en Deling
af Landene kunde der efter dansk Ret ikke være Tale. I ethvert
Tilfælde fremkom herved en Spaltning i Kongeslægten, der skaffede
Kong H. mange Bryderier. Hans Regering var stadig optagen af
Forholdet til Broderen og til Sverige. Ogsaa over for dette Land
opgav han aldrig sin virkelige eller formentlige Ret; men Sværdet
drog han først, da der 1497 var udbrudt indre Splid mellem Sten
Sture og en Del af de verdslige eller gejstlige Stormænd. Efter
16 Aars trættende Underhandlinger førtes Kampen nu med stor
Kraft og førte til, at Kongen endelig blev hyldet og kronet i
Stockholm 26. Nov. 1497 som Sveriges Konge. Maalet var saaledes
naaet, de 3 Unionsriger vare atter samlede under én Konge; men
det varede kun kort. Efter det uheldige Tog til Ditmarsken 1500
fik Sten Sture atter Magten i Sverige. De følgende Aar af Kongens
Regering vare derfor en uafbrudt Kamp om Gjenerobringen af Sverige,
hvortil der kom Uroligheder i Norge og en ødelæggende Søkrig
med Lybek, der ikke vilde opgive Handelen paa Sverige.
Under disse Kampe viste Kongen stadig stor Udholdenhed, og
blandt hans Fortjenester maa ikke glemmes, at han blev
Gjenskaberen af en dansk Flaade. Men Unionens Gjenoprettelse
oplevede han ikke.
I den indre Styrelse mærker man i meget en ny Tids Nærmelse.
Jævn af Sæder, som Kongen var, viste han ikke ringe
Interesse for Borgerstanden; ikke blot lod han, om end kun i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
