- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
580

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Andreas, 1818-84, Gaardejer og Politiker - Hansen, Andreas Nicolai, 1798-1873, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremtraadte først i det offentlige Liv, da han 1853 blev Medlem af
den slesvigske Stænderforsamling og strax stillede Krav paa
Sprogreskripternes Tilbagekaldelse. H. gav paa ny Møde 1856-57 og
1860, var i den sidste Samling Vicepræsident og en. af det tyske
Flertals Ledere, gjorde gjentagne Gange de voldsomste Angreb paa
Sproganordningerne og paa Embedsmændene, især Præsterne, og
protesterede imod, at Slesvig var et dansk Hertugdømme, og at
Rigsraadets Beslutninger vedrørte det. 1859 valgtes H. til Medlem
af Rigsraadet, optraadte ligeledes her med Indsigelse mod dets
Lovlighed og nægtede til sidst at give Møde, hvorfor han 1862
udstødtes af Forsamlingen. Ogsaa var det ham, som gav Tegnet
til Flertallets Sprængning af den slesvigske Stænderforsamling i Juli
1863. H. var 1864 overmaade virksom for den augustenborgske
Prætendents Sag og hørte til de slesvigske Notabler, som i Febr.
droge til Berlin og Wien og i April til London for at udvirke hans
Indsættelse. Endnu i det næste Aar var han Medlem af Udvalget
for de slesvig-holstenske Foreninger og havde i Dec. i Aabenraa
og Flensborg to Møder med nordslesvigske Stænderdeputerede for
at overtale dem til fælles Optræden imod Preussen, men blev afvist,
da han bestemt fastholdt et Slesvig-Holsten under Friedrich VIII.
Dette Forsøg spottedes senere af Tyskerne som «H.-Grumbys Dänenfahrt».
1866 trak han sig tilbage fra det politiske Liv, skuffet i
sine Planer, og et senere Tilbud om Valg til det preussiske Underhus
afslog han. Døde 17. Jan. 1884 i Tolk af Kræft. H. var ikke
særlig begavet eller veltalende, men uforfærdet i sin Optræden.

Alberti, Schlesw.-Holst-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Kieler Zeitg. 21. Jan. 1884.
Schlesw.-Holst. Jahrb. I (1884).

Emil Elberling.


Hansen, Andreas Nicolai, 1798-1873, Handelsmand,
fødtes i Kjøbenhavn 14. Sept. 1798. Hans Forældre vare Vinhandler
Gotfred H. og Anna Catharine f. Weinreich. Efter at have gaaet i
Efterslægtselskabets Skole kom han i en ung Alder paa Kontoret
hos Joseph Hambro, hvor han fik en fortrinlig Forretningsuddannelse
og tidlig fik Lejlighed til at se sig om i Verden. 1819 rejste han
ud for at varetage Hambros Forretninger paa Øerne Jersey og
Guernsey, der tjente som Anløbssteder for Hambros Skibe paa deres
oversøiske Farter. 1821 assisterede han Hambros Kompagnon Gerson
under Afslutningen af det dansk-engelske Laan, og 1822 gik han til
Christiania for at føre Tilsyn med Toldintraderne, der vare stillede
som Sikkerhed for det med Hambro afsluttede Statslaan. Her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free