- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
587

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Carl Christian Constantin, 1804-80, Historiemaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tyskere, paa en vis Maade under Thorvaldsens Forsæde. Den
Paavirkning, han før Rejsen havde faaet fra Eckersbergs Side, ogsaa
i Retning af Farven, udvikledes her, han fik en finere, varmere
Hovedtone, og de mindre, landskabelige Arkitekturbilleder, han, ved
Siden af Portrætter og Genrebilleder, malede i Italien umiddelbart
efter Naturen, udmærke sig ved en Klarhed og Styrke i Farven,
en Renhed og Sikkerhed i Formen, som han senere ikke naaede.
Hans Billeder fra Vestatempelet i Rom, fra San Lorenzo, fra Pæstums
Ruiner, hvor trofast Gjengivelse af de velkjendte Steder
oplivedes ved en frisk og ærlig Opfattelse af det Datidens Folkeliv,
som rørte sig omkring Fortidens halv forvitrede Levninger, staa
som straalende Perlesmykker i hans øvrige saa alvorlige og mandige
Kunstvirksomhed. Fra Rom hjemsendte han tillige 2 større
Figurbilleder: «Et Selskab af Kunstnere i Rom» (1838) og
«Improvisatoren paa Neapels Molo», der paa Udstillingen i 1840 vistnok
vilde have vundet Udstillingsmedaillen, saafremt ikke en vis
Ensformighed i Farvetonen havde skadet det for øvrigt ved sin sanddru
og fordringsløse Skildring af Folkelivet saa fortrinlige Billede,
der blev indkjøbt til den kgl. Malerisamling.

Kunstnerens Hu stod fra Ungdommen af til det; man i hin
den theoretiske Sondringsperiode kaldte Historiemaleri, hvortil den
Gang knyttedes Forestillingen om en strængt stilfuld Opfattelse af
Menneskelegemet, helst saa vidt muligt nøgent, og, naar
Paaklædning var nødvendig, af en konventionel, efter antikt Mønster
tilskaaret Dragt i stærke, rolige Farver, der traadte skarpt og bestemt
ud fra hverandre. Æmnerne maatte tages enten fra Bibelen, hvis
særegne, østerlandske Kolorit man dog ikke turde lukke Øjet op
for, eller, fortrinsvis, fra den græsk-romerske Oldtid, saa vidt man
kjendte den, og her snarere fra dens Mythologi end dens Historie.
Krævede Omstændighederne et Æmne af den nyere Tids Historie,
valgte Kunstnerne for det meste, under Allegoriens Form, at føre
det ind i den vante Forestillingskreds. Tanken om en renere
historisk Opfattelse af de forskjellige Tidsaldere dæmrede endnu
kun svagt i den almindelige kunstneriske Bevidsthed, selv om vi
endog her i Danmark havde haft Exempler paa en simpel, ædruelig
Gjennemførelse af det historiske Kostume. Det at ville være Historiemaler
vendte derfor en Kunstners Blik mod Studiet af alt, hvad
Oldtiden har efterladt, saa vel som af Renæssancens store Mestre,
der havde skabt den Opfattelse, som efterhaanden havde faaet det
konventionelle, skematiske Præg, hvorunder den døde en langsom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free