- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
599

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Christian Frederik, 1788-1873, Officer, Minister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for den militære, saaledes gjorde Sønnen nu, og i Begyndelsen af
1809 blev han efter Ansøgning udnævnt til Sekondlieutenant i
sjællandske Jægerkorps. Han gjorde sig strax her bemærket ved sin
Intelligens, strænge Pligtfølelse og Tjenstiver og indstilledes allerede
1811, samtidig med sin Forfremmelse til Premierlieutenant og
Forsættelse til Kronens Regiment, til Adjoint i Generalkvartermesterstaben.
1814 vendte han tilbage til Jægerkorpset, men blev 1816
kommanderet til Tjeneste ved Auxiliærkorpsets Stab i Frankrig, og
1817 udnævntes han paa Frederik af Hessens særdeles Anbefaling
til Kapitajn i holstenske Jægerkorps, hvorfra han 1820 blev forsat
til holstenske Infanteriregiment. Hermed afsluttede H. den
praktiske Tjeneste i Geleddet. 1822 indtraadte han som Divisionsadjudant
i Generalstaben og blev fra nu af anvendt i denne, til særlige
Hverv og i den højere Administration.

Allerede Aaret forud havde man lagt særlig Beslag paa hans
Evner ved at sende ham i Mission til Stockholm for at bistaa den
danske Gesandt ved Underhandlingerne om Erstatning for den
svenske Armés Ophold i Hertugdømmerne 1814. Hans Optræden
gjorde megen Lykke i de svenske diplomatiske Kredse, og Statsminister
Rosenkrantz fremhæver for Frederik VI, at den gunstige
Afslutning af Konventionen væsentlig skyldes H.s særdeles Flid og
Talent. Paa ikke mindre fortrinlig Maade skilte han sig ved det
ham i 1825 overdragne Hverv, da han sendtes til London i Anledning
af Optagelsen af det store 3 pCt.s Statslaan. I 1828 fik H.,
s. A. udnævnt til Major, Tilladelse til for sin militære Uddannelses
Skyld sammen med Tscherning og den senere Ingeniørgeneral
Schlegel at deltage i den franske Expedition til Morea, men Rejsen
gav ringe Udbytte, i det Krigsbegivenhederne saa godt som vare
afsluttede inden Ankomsten.

Saa vel før som efter denne Udenlandsrejse var H. i sin Egenskab
af Divisionsadjudant en stadig Ledsager af Frederik VI paa
dennes Inspektioner og Hærskuer, og blandt Generalstabens yngre
Mænd var der næppe nogen, Kongen hellere saa om sig end netop
ham, naar da undtages Yndlingen Abrahamson (I, 64), ligesom H.
et levende Lexikon for Kongen til at slaa op i om alt muligt, men
i øvrigt i sin Optræden en fuldstændig Modsætning til sin som
Regel ordknappe, fornemt tilbageholdende, i de militære Interesser
mere og mere opgaaende Kollega. 1831 blev H. ansat som
Undervisningsdirektør ved Landkadetkorpset. Han havde betydelig Del
i Udarbejdelsen af den s. A. i Kraft traadte, i flere Henseender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free