Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Frantz Johannes, 1810-52, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hi den frie Natur bankede hans Pulsslag stærkest, og han kunde
ikke afvinde Livet i Arkiverne nogen aandig Side. Hans sociale
Stilling klæbede ved ham som en Materialisme, og han havde ikke
den fornødne Selvfornægtelse til at fyldestgjøre dens Fordringer.
Der var kommet Modsigelse i hans Tilværelse. Denne alvorlige
Konflikt kastede den første Mismodets Skygge over hans Livsglæde.
Saa frigjorde han sig dels hos Muserne, dels i sin Trofasthed som
Søn og Broder, et Forhold, som han fra sin tidligste Ungdom indtil
det sidste søgte at udfylde. Som han i et og alt var Naturens
umiddelbare Barn, saaledes spillede alle hans Kræfter i Tidens
Farver. Han var højt skattet af sine mange Venner, og hans
Nærværelse blandt disse var aldrig ubelejlig: Liv, Gemytlighed,
Beskedenhed og skaansom Dom, Natur og Aandfuldhed, Vid og
Lune traadte med ham ind ad Døren; let slog han ind i hver
Følelse og Stemning, i ethvert lettere Tankespil og enhver dybere
Reflexion. I sine yngre Dage fandt han Begejstring og Glæde i
Tonernes Verden, i de ældre fandt han der Hvile og Trøst. De
beskedne Fordringer, han stillede til Livet, bleve aldrig opfyldte,
og lidt efter lidt faldt han sammen. I sine sidste 4-5 Aar
tyngedes han af legemlig Svaghed, som kun levnede ham liden Ro
eller indre Tilfredshed, og mod hvilken han rastløst, men forgjæves,
værgede sig. Der siges om ham, at han som Olding vilde have
været ung, men som ung blev han Olding. Efter 2 Maaneders
Ophold paa Frederiks Hospital døde han der 14. Marts 1852.
Lykkeligere ydre Forhold, en større Selvfølelse og Energi vilde
i Forening med et bedre Helbred have samlet og styrket hans
righoldige, men spredte Produktion og givet hans Navn større Vægt
for Efterslægten. Foruden de allerede nævnte Samlinger har han
udgivet «Digte» (1836), «Romantiske Digtningen) (1839), hvori det
mere bekjendte «Korsaren og hans Brud» samt «Abenamars Sang»,
og i forskjellige Tidsskrifter, Nytaarsgaver og Blade mangfoldige
Fortællinger og Digte. Under Forfattermærket «Torkel Trane,
Licentiat» har han skrevet «Humoristiske Noveller», i. Bd. (1841):
«Patriotisme» og «Sørejsen», 2. Bd. (1844): «Let Sind og Letsind»,
som ere oversatte paa Svensk og Tysk. Anonymt lod han opføre
paa det kgl. Theater: i 1832 et i Kotzebuesk Smag forfattet
Skuespil i 1 Akt, «Venskab og Kjærlighed», i 1844 Vaudevillen «En
Aften i Tivoli» og i 1848 Vaudevillen «Et Sørgehus», der alle 3
sloge meget lidet an; det samme maa siges om det efter hans Død
der opførte Lystspil i i Akt, «En lille Hemmelighed». Af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
