- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
622

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Hans Christian, 1839-73, Præst - Hansen, Hans Christian Peter, f. 1840, Forfatter og Journalist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

under Mærket «Quis», og leverede poetiske Bidrag til Samlinger
og Kalendere. Fra 1867 traadte han i fast Forbindelse med
«Dagbladet» og leverede her i en Række af 5 Aar under Mærket
«Cabiro» ugentlige Feuilletoner om de mest uensartede Themaer,
mange af dem Mønstre i deres Art, alle livlige og i en fortrinlig
sproglig Form; et Udvalg udkom 1870. Som «Dagbladets» Referent
overværede han 1869 Kronprinsens Formæling i Stockholm og
den verdenshistoriske Aabning af Suezkanalen. S. A. var han som
Studenterforeningens ledende Senior Fører for Studentertoget til
Norge. I 8 Aar fra 1872 udgav han «Nær og fjærn», vistnok det righoldigste
og mest tiltalende litterært-æsthetiske Ugeblad, vi have
haft, og skrev selv heri en Mangfoldighed af kritiske og andre
Artikler. Da Ugebladet 1880 forenedes med «Illustr. Tidende»,
overtog han Redaktionen af denne indtil 1884, da han paa det Anckerske
Legat gjorde en Rejse i Tyskland, Schweits og Østerrig. 1881-88
var han Formand for den kjøbenhavnske Journalistforening, og 1888
var han ligeledes Formand for den Højre- og Venstrepressen
repræsenterende Komité, som varetog Pressens Anliggender under
Udstillingen. Fra 1886-89 var han Lærer i Dansk og Litteraturhistorie
for Prins Christian; senere har han undervist Prinsesse Louise i
dansk Litteraturhistorie. Siden 1885 har han jævnlig under Fællesmærket
«Nær og fjærn» leveret Artikler af mangeartet indhold,
navnlig dog litterært, til «Nationaltidende».

Foruden en Mangfoldighed af litteraturhistoriske og kritiske
Artikler, Feuilletoner og Digte (deriblandt 1864 det bekjendte «Tak
for din Daad») har han skrevet Romanen «Christian Kjøbenhavner»
(1882), hvori der findes avtobiografiske Træk, udgivet Samlingen
«Nordiske Digtere i vort Aarhundrede», Blichers Noveller, Skitser
og Digte, C. N. Rosenkildes efterladte Skrifter, 2 Udgaver af Chr.
Flors «Haandbog i den danske Litteratur», et Udvalg af Poul
Møllers Arbejder, oversat Bodenstedts «Mirza Schafiys Sange»,
Moliéres «Fruentimmerskolen» og «Misanthropen» for det kgl.
Theater, Komedier af Sardou og Dumas fils for Kasino osv. Hans
Hovedværk er «Illustreret dansk Litteraturhistorie» (1886) i 2 Bind,
som med Benyttelsen af et rigt Materiale i en fængslende Form og
med en fin Opfattelse af Forfatternes Ejendommeligheder giver et
samlet Billede af vor hele Litteratur indtil den nyere Tid, og som
har fundet stor Udbredelse. Efter samme Plan er hans historiske
Skildring af «Den danske Skueplads», som endnu ikke er afsluttet.
Et litterært Mindesmærke af første Rang har han sat sig ved sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free