Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Peder, 1746-1810, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blomstrende, ofte med betydelig Virkning udmalende Veltalenhed.
Samlingen er dediceret den Sindssvage Konge, og i Dedikationen
undersøger H. Kilderne til sine varme Følelser for Monarken; den
mellemste af de 3 anførte Kilder angiver han saaledes: «Eller er
det, tør jeg allerunderdanigst ytre den Tanke? sympathetisk Følelse
som Virkning af ens Die?» Intet Under derfor, at H. oftere spotvis
er bleven nævnt som Christian VII’s «Pattebroder», et Tillægsord,
som Biskop Engelstoft dog i sin Tid i sin Afhandling til Forsvar
for H. tilbageviste som en stor Utilbørlighed.
Dog, Manden med den betydelige videnskabelige Dannelse –
1780 havde han faaet Titel af theologisk Professor – og store
Dygtighed som Prædikant kunde i Længden ikke holdes tilbage i
den lille Kjøbstad. 1787 blev han Sognepræst ved Helliggejstes
Kirke i Kjøbenhavn og viste her sin levende Interesse for
Almueskolevæsenets Forbedring og Fattigvæsenets Omordning, i hvilke
Retninger han ogsaa meddelte vægtige Indlæg baade ved Særskrifter
og ved Afhandlinger i forskjellige Tidsskrifter. Derhos forsømte
han ikke det theologiske Studium. 1793 erhvervede han den theologiske
Doktorgrad fra Halle, og 1795 udgav han en praktisk-theologisk
Afhandling, «Om en Religionslærers Gravitet», som paa en Maade
kan betragtes som Supplement til Bastholms «Tanker om den gejstlige
Stand». Det er en delvis fri Bearbejdelse af nogle tyske
Afhandlinger. H. søger at besvare, hvor vidt en Præst tør gaa i at
tillade eller nægte sig visse Friheder uden at forarge den svagere
Del af sin Menighed. Bl. a. forbyder han Præsten at bivaane
Skuespil. I Familiens Kreds tør en Præst nok danse, men ikke i
offentlige Forsamlinger, og aldrig maa han i Selskaber holde ud til
den lyse Morgen. Skakspil og andre Forstandsspil kunne tillades,
men ikke Lykkespil o. s. fr. – 1798 blev han et virksomt Medlem
af den Direktion, som udarbejdede Planen af 2. Juli 1799 til
Kjøbenhavns Fattigvæsen. Men allerede i Marts s. A. kaldedes han
til Biskop i Christianssands Stift. Her fik hans Reformiver endnu
større Virkeplads. Han har selv gjort Rede for sit Arbejde i
«Arkiv for Skolevæsenets og Oplysnings Udbredelse i Christianssands
Stift» (2 Bind, 1800-3). Den Beskrivelse, han giver af Almuens
Forfatning i Stiftet, er højst sørgelig. Men han rastede ikke, før
der kom Røre i de døde Vande baade for Kirke- og Skolevæsenets
Vedkommende. Han fik oprettet Selskaber til Oplysning og gode
Sæders Udbredelse, rasede mod al saakaldt «Overtro»
(«Messeklæder» vare ham en Gru), fik uddannet Skolelærere, indførte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
