Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Peder, 1746-1810, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Evangelisk-kristelig Salmebog og meget andet. Men inden alle disse
paabegyndte Reformer kunde sætte Frugt, bortkaldtes han til en ny
Virkeplads, i det han 1803 overtog Fyns Bispestol. Der er sagt
om ham, at han var en Bisp efter Kancelliets Hjærte, men ikke
efter det norske Folks Sind. Hans utrættelige Virksomhed og
brændende Iver bleve i Stiftet ansete for Stundesløshed, hans
Reformer i Skolevæsenet for overdrevne. – Under sit Ophold i Norge
blev han Medlem af det norske Videnskabernes Selskab.
I Odense levede han da til sin Død, 26. Dec. 1810, i sine
sidste Aar under heftige legemlige Lidelser. Blandt hans
Embedshandlinger her har man særlig anket over, at han ikke forhindrede
Odense gamle Graabrødrekirkes Nedbrydelse, som blev besluttet
1805; man har i den Anledning fremstillet ham som «Kirkestormer»
og brugt de stærkeste Udfald mod hans Person derfor. Dette er
dog en stor Uretfærdighed, og H. staar skyldfri lige over for den
nævnte Regeringsbeslutning. I Krigens Tid 1807 viste han sig som
ivrig Patriot. Han rejste rundt til alle de Steder i Stiftet, hvor
der laa Garnison, og søgte at opflamme Soldaterne til kjækt Forsvar.
«De skulde slaa saaledes,» sagde han, «at Fjenderne ikke
fik mere af Danmark end den Jord, der behøvedes for at jorde
dem.» «Man skulde i Fremtiden oprejse Gærder af de slagnes
Knokler til et Minde om den mod et fredeligt Folk forøvede
Udaad.» H. besad store Evner og var en ualmindelig flittig, iverfuld
Mand; men Frugten af hans Arbejde var alligevel kun ringe.
Han besad et imponerende Ydre, men var gjennemgaaende ilde
lidt. Der tillagdes ham Hovmod og Herskesyge, og han optraadte
paa en prælatmæssig, fordringsfuld Maade. H. var 3 Gange gift:
1. (1771) med Marie Hedevig f. Runchel (d. 1775), en Præstedatter
fra Sengeløse; 2. (1777) med Abel Marie f. Clausen (d. 1796), Datter
af Hofglarmester C. i Kjøbenhavn; 3. (1798) med Juliane Marie f.
Rasch (d. 20. Marts 1834 i Odense), Datter af Jochum R., Inspektør
ved Flyvesandet paa Tisvilde. Hun havde været Kammerjomfru
hos Enkedronning Juliane Marie og ledsagede ofte H. paa hans
Visitatser, ved hvilke hendes Fornemhed og Fordringsfuldhed ikke
skulle have været ringe.
Avtobiografi i Bispevielsestalen 1798.
J. Møller, Theol. Bibl. III, 310 f.
Penia VI, 129 f.
Scharling og Engelstoft, Nyt theol. Tidsskr. IX, 330 ff.
Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshist. S. 429 ff.
Hist. Tidsskr. 4. R. IV, 284 f.
Personalhist. Tidsskr. VI, 118. 125 ff.
Af Joh. v. Bülows Papirer, udg. af L. Daae, S. 232.
A. Jantzen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
