Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch, Johannes Carsten, 1790-1872, Digter og Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa de fleste og de bedste Kræfter hos H. Det er som Digter
og ikke som Videnskabsmand, han har tilkæmpet sig et Navn i
vort Folks Historie. – Det første, H. foretog sig, var at udgive de
Værker, som vare blevne til under Udenlandsrejsen (samt et senere
forfattet, «Don Juan») i «Dramatiske Værker» (I-III, 1828-30).
Det Tidspunkt, paa hvilket H. igjen fremtraadte som Digter, var
ikke heldigt for ham. Det gamle Spørgsmaal om Forholdet mellem
Indhold og Form i Poesien var netop da (1827) paa ny blevet
optaget til Behandling ved Heibergs Recension af Oehlenschlägers
«Væringerne i Miklagard», saaledes at Hovedvægten lagdes paa
Digterværkets Form. H. fik dette at føle. Kritikken (f. Ex. C. Molbech)
lod ham høre, at, skjønt ganske vist «Tiberius» og «Bajazet»
viste et betydeligt digterisk Anlæg, særlig i Karakterskildringen, saa
var der dog store formelle Mangler ved hans Arbejder, i deres
tekniske Bygning og sproglige Behandling. Heiberg selv, med
hvem H. havde stiftet Bekjendtskab i Paris, stillede sig i
Begyndelsen velvillig over for ham. I sit Blad, «Kjøbenhavns flyvende
Post», meddelte han H.s, «vor geniale Landsmands», Hjemkomst
og Tiecks gunstige Dom over hans poetiske Arbejder. Han læste
«Tiberius» i Manuskript, udtalte sig rosende om det og lod i sit
Blad en Indsender forsvare dette Stykke mod et Angreb af Molbech.
Men H. modtog ikke den fremrakte Haand. Han følte en
dyb Harme over Heibergs Kritik af Oehlenschläger, en Kritik, som
i hans Øjne røbede Overfladiskhed og en utaalelig Indbildskhed.
Da derfor Kritikken over «Væringerne» efterfulgtes af en anden
over «Hrolf Krake», kunde han ikke tie længer, men indrykkede
i «Kjøbenhavnsposten» (Juli 1829) en hvas Indsigelse mod Heibergs
Kritik; han indrømmer Recensenten Talent, men ønsker ham
«mindre Selvtillid og større Sandhedskærlighed», og at «han uden
Misfornøjelse kunde se det højere [*c: Oehlenschläger] ved Siden af
sig». Heiberg, hvis Blad ferierede i 1829, svarede ikke strax; men
da det igjen begyndte at udkomme i Jan. 1830, aabnedes denne
Aargang med en poetisk Revue over det foregaaende Aars
Begivenheder («Lanterna magica»). Heri sender han ved Omtalen af
Sorø en satirisk Hilsen til H., der hører til det sorøske «Auxiliærkorps»,
bestaaende af «to Generaler [H. og P. Hjort] og én Adjudant»
[Chr. Wilster] – Hjort og Wilster vare begge optraadte som
Oehlenschlägers Forsvarere over for Heiberg. Dette Trekløver døbte
Heiberg «de 3 Professorer i Fægtekunsten ved Lidenskabernes
Akademi i Sorø». At der var Lidenskab i H.s Kamp, gav han snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
