- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
350

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hennings, Carsten Wilhelm Hinrich, 1716-94, Kirurg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde helbredet en Danser ved Operatheatret, hvis Sygdom andre
Kirurger havde behandlet fejlagtig.

Ogsaa Kongen blev ham nu meget bevaagen og tilbød ham
1755 et Rejsestipendium, som han med Glæde modtog. I den
extraordinær Afsending Grev Wedel-Friis’ Følge og antagen som
dennes Huslæge med frit Logi og Underhold i Lægeløn drog han
nu til Paris, hvor han i 2 Aar studerede hos den gamle J. B.
Winsløw og forskjellige ansete franske Kirurger. Frederik V
bevarede sin Interesse for ham og skaffede ham, skjønt Protestant,
en anselig «poste d’honneur», en Ansættelse som Overkirurg ved
den franske Armé, efter at han havde underkastet sig et fransk
Tentamen. Efter Slaget ved Hastenbeck (1757) fik han Ledelsen
af et Lasaret i Hameln og havde her en meget vanskelig Stilling
paa Grund af Lasarettets yderlig slette Tilstand. Efter at han selv
under sin Funktion havde paadraget sig en alvorlig Sygdom, fik
han sin Afsked fra Posten og drog 1758 til Leiden, hvor han
fortsatte sine Studier, navnlig under de berømte Lærere Albinus og
Gaubius; kort efter blev han imidlertid tilbagekaldt af Regeringen
for at overtage Overlægestillingen ved et af de store Militærlasaretter,
hvis Oprettelse Troppesammendragningen i Holsten 1758 medførte.
Under sit Ophold her udnævntes han 1759 til Professor anatomiæ
et chirurgiæ extraord. og fik dermed Designation til den kirurgiske
Generaldirektørpost efter Krüger. Efter dennes Død i 1760 overtog
han denne vigtige Stilling, som han beklædte i en lang Aarrække
til sin Død, 26. Jan. 1794.

I den reformivrige Periode, hvorunder hans Generaldirektorat
faldt, var han imidlertid ikke Situationen voxen. Han besad ikke
sin Forgængers Energi og stod i videnskabelig Udvikling ikke højt
nok til at kunne fyldestgjøre Tidens Krav og bringe sin Læreanstalt
ud af dens Hensygnen. Da Kampen mellem den ældre, haandværksmæssige
Kirurgi og den nyere, videnskabelige Medico-Kirurgi
tilspidsedes efter Nedsættelsen af den bekjendte Kommission til
Kirurgiens Ophjælpning i 1776, i hvilken hverken H. eller andre Kirurger
af den ældre Skole fik Sæde, søgte han at føre Krigen over i
Fjendens Land ved i sin første – og eneste – litterære Produktion
(«Eine wahre u. zuverlässige Beschreibung von den Kennzeichen
u. der Cur der Entzündung des Magens u. der Gedarme», 1777) at
optræde som medicinsk Polemiker og hævde, at Kirurgerne forstode
bedre end de lærde Medici at behandle ogsaa medicinske Sygdomme.
Med naiv Selvros skildrer han Sygdomstilfælde, som han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free