Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hennings, Carsten Wilhelm Hinrich, 1716-94, Kirurg - Henningsen, Erik Ludvig, f. 1855, Figurmaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Glans har kureret, efter at Medici havde taget fejl af deres
Natur. Men hans Taktik faldt meget uheldig ud; den medicinske
Kritik kunde med Lethed reducere hans løse Fremstilling in absurdum,
og forgjæves søgte han Støtte mod Kritikken hos Landets
højeste Medicinalavtoritet, Collegium medicum, af hvilket han i
Følge sin Stilling var Medlem. Ved Kirurgernes senere snilde
Skaktræk, der førte til den pludselige Oprettelse af det kirurgiske
Akademi, synes han med en vis Dygtighed at have medvirket,
og han modstod standhaftig det medicinske Fakultets lokkende
Tilbud om at erholde Doktorgraden som Belønning for at skifte
Standpunkt. Som Generaldirektør indtog han derefter den første
Professorpost ved Akademiet. I sin personlige Optræden roses han
meget af samtidige og særlig af Disciple for Elskværdighed og
Forekommenhed. – Han var gift 1. med Dorothea Margrethe f.
Eichler, Datter af Urtekræmmer og Sukkerbager E., og 2. med
Maria Elisabeth Meyer, Enke efter Domprovst Henr. M. og Datter
af Provst E. Friderici.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd III.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 455 ff.
Jul. Petersen.
Henningsen, Erik Ludvig, f. 1855, Figurmaler.
Han fødtes 29. Avg. 1855 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, Frants Ludvig H.
(f. 16. Nov. 1820 d. 10. Marts 1869), var Grosserer. Moderen var
Hilda Charlotte Christine f. Schou (f. 17. Sept. 1824 d. 8. April 1880).
E. H. kom tidlig i Malerlære hos Dekorationsmaler Hellesen og
der fra ind paa Akademiet, hvor han fik Afgangsbevis 1877 og senere
forskjellige akademiske Udmærkelser som 2 Gange Aarsmedaille
(1887 og 1890), end videre det Anckerske Legat i 1889 og i 1892
en Rejseunderstøttelse paa 1000 Kr. Paa sine Rejser besøgte han
Tyskland, Italien, Frankrig og Holland. Som Kunstner har han
særlig skildret det kjøbenhavnske Gadeliv og vundet sig et anset
Navn som Folkelivsmaler; han har et aabent Blik for Livets lyse
Sider, er en fortræffelig Skildrer af den kjøbenhavnske Almue og
ser paa den med et vist satirisk Lune, der dog er mere godmodigt
end egentlig bidende. Til hans mest bekjendte Arbejder høre
«Morgen i Adressekontorets Gaard» (1881) med en Samling Typer
paa kjøbenhavnske tjenestesøgende, «En Snevejrsdag paa Gammeltorv»
(1886) med en væltet Droske i Forgrunden, «Frikvarter i
Efterslægtens Skole» (1887), «Infanteriets Vagtparade» (1888), «En
Grundlovsfest paa Landet» (1891), «Dans ved Grøndalshuset» (1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>