Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig, 1684-1754, Digter og Lærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
^34
Holberg, Ludv.
«Et kunstigt Arbejd, skjønt det er af ingen Nytte,
med lærde Skrifter dog en Kjender ej vil bytte»,
Og:
«En sig af Lærdom, en af Gejst sig viser rig,
en klog, skarpsindig er, en er guddommelig!»
Det gjælder om H., mere maaske end om nogen enkelt
Forfatter i noget andet Land, at han har skabt en Nationallitteratur
og et helt læsende Publikum:
«Før var der knap skrevet paa Dansk en Bog,
som ret kunde Hjærterne hue.»
Han frembragte her hjemme, om ikke af intet saa dog af højst
ubetydelige Spirer, alle Poesiens Hovedgrene, undtagen Lyrikken,
og derhos en populær, især historisk og filosofisk, Videnskabelighed.
Men dette Storværk, var kun muligt ved at bringe Fædrelandet i
frugtbar aandelig Vexelvirkning med det øvrige Evropa, ved i rigt
Maal at benytte fremmede Ideer og fremmede litterære Former.
Thi i vort eget Aandsliv var der den Gang ingen Kim til ny
Udvikling, i alt Fald ingen, som endnu vare modne, og det Aandsliv,
som havde udviklet sig uden om os siden Renæssancen, kjendte
vi kun paa anden Haand, gjennem Tyskernes uselvstændige og
plumpe Efterligning. Først H. fører os til Kilderne, ind under
fransk og engelsk Indflydelse, og det med Saadanne Kæmpeskridt,
at han i vor Litteratur repræsenterer paa en Gang Renæssancens
Fuldendelse, den franske Klassicisme og Oplysningstidens Begyndelse,
de 3 store Faser, som den evropæiske litterære Bevægelse havde
gjennemløbet fra det 16. til først i det 18. Aarhundrede, i 3
Generationers Levetid og gjennem mangfoldige Forfatteres Arbejder. Fra
H. af kan den danske Litteratur fortsætte sin Gang Haand i Haand
med, om end lidt bag efter, det øvrige Evropas.
For saa vidt fortsatte og uddybede H. dog kun et allerede
indslaaet Spor, som han især dyrkede den moraliserende Forstandsdigtning
og her kunde slutte sig til noget af det bedste og livskraftigste
i vor gamle Litteratur. Hvor meget han end skylder
Molière, er han dog aandelig langt mindre beslægtet med Franskmandens
ætsende Vid end med det godmodige Lune hos vor egen
Fortids Satirikere, og med dem har han ofte baade Syn og Æmner
til fælles, især paa sine ældre Dage, da han stod betænkelig over for
den af ham selv vakte Bevægelse og vendte sin Satire mod alt det
fremmede, forlorne Væsen. Ej heller var det det nye hos ham,
at han uddannede Litteratur og Modersmaal efter udenlandske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
