- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
16

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgen (Georg), 1653-1708, Prins

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

undersøge Sagen og blive enig med Polakkerne om Betingelserne
for Valget. Foruden en betydelig Understøttelse med Tropper og
Penge havde Krondahl nemlig krævet, at Prinsen skulde gaa over
til Katholicismen inden Valget. Sehested fandt i Polen et stort
Parti for Prinsen og kunde desuden gjøre Regning paa Understøttelse
af det østerrigsksindede Parti. Paa selve Valgdagen valgtes
dog Kronstorfeltherren Johan Sobieski, da Religionsspørgsmaalet
gjordes til det alene afgjørende, og Sehested heri ikke kunde give
noget bestemt Løfte. Om nogen selvstændig Optræden af Prins J.
i denne Sag kunde der naturligvis paa Grund af hans Ungdom ikke
godt være Tale, dog ser man, at han vægrede sig ved at skifte
Religion og i alle Tilfælde krævede Tilladelse til at holde luthersk
Gudstjeneste i sit eget Kammer.

I Krigen mod Sverige deltog Prins J. i Felttoget 1677 og var
med i det blodige Slag ved Landskrone 14. Juli, hvor baade han
og Kongen personlig toge Del i Kampen og maatte hugge ned for
Fode omkring sig; i Okt. s. A. var han med Kongen paa den
bekjendte Overfart fra Pommern til Sjælland, hvorunder de begge
nær havde mistet Livet.

Det var imidlertid nu paa Tiden at skaffe ham et passende
Giftermaal. I 1675 nævnedes han som en af Prinsessen af Tarents
Tilbedere, men dette Parti vilde naturligvis støde paa bestemt
Modstand baade hos Kongen og Enkedronningen. Efter at en Plan
om en Forbindelse mellem J. og en Kusine fra Celle var opgiven,
foresloges der 1683 af Frankrig et Parti, der aabnede glimrende
Udsigter. Det var et Ægteskab med Hertugen af Yorks yngste Datter,
Anna. Da Carl II af England var barnløs, og hans Broder
Hertugen af York kun havde 2 Døtre, hvoraf den ældste, Marie,
var gift med Vilhelm af Oranien, hvilket Ægteskab imidlertid var
barnløst, vilde Englands Trone en Gang tilfalde Prinsesse Anna.
Christian V gik ind paa Forslaget og lod den danske Gesandt i
England anholde om Prinsessens Haand. Kongen og Hertugen
samtykkede, og Partiet offentliggjordes strax ved det engelske Hof.
I Juli 1683 sejlede Prins J. med sit Følge til England, og 28. Juli
foregik Formælingen i St. James.

Naar Prins J. havde tænkt sig at skulle komme til at spille
en vigtig Rolle i Englands og Evropas Historie som Prinsesse
Annas Gemal, blev han dog skuffet. Englænderne have altid
betragtet fremmede med en vis Mistro, og Mistroen mod Prins J.
forøgedes ved, at Giftermaalet var kommet i Stand ved fransk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free