Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Adolf Ditlev, f. 1840, Historiker, Rigsarkivar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordslesvig, Raadmand M. B. (I, 448). 1853 kom J. i Flensborg
Latinskole, men forlod Skolen 1857 og begyndte at lære Landvæsen
paa Avnbølgaard i Sundeved. En Gigtfeber gjorde imidlertid Ende
paa Landmandsplanerne; J. fik fornyet Lyst til Læsning, gjennemgik
i Løbet af en Vinter de 2 øverste Realklasser i Flensborg
Latinskole, tog i Foraaret 1859 Afgangsexamen (med Udmærkelse)
og kom til Kjøbenhavn for at blive Polytekniker eller studere
Naturvidenskab, men optoges snart af Undervisning og lod Skjønlitteratur,
Filosofi og Historie trænge Naturfagene i Baggrunden. 1863 blev
J. ansat som Hjælpelærer ved Latinskolen i Flensborg med Løfte
om at blive Adjunkt og Bibliothekar ved et paatænkt offentligt
Bibliothek for Slesvig, men afskedigedes under Okkupationen 1864
og vendte tilbage til Kjøbenhavn. Under den almindelige Skuffelse
og Sorg søgte J. til Fortiden for at finde Hvile i den; det var med
andre Ord de stærke Indtryk af den nationale Ulykke, der gjorde
ham til Historiker. Anbefalet ved sine første Afhandlinger blev
han fra 1. Jan. 1869 Assistent i Kongerigets Arkiv, Rentekammerafdelingen;
1874 rykkede han op til Fuldmægtig, og ved C. F.
Wegeners Afgang blev J. Gehejmearkivar og overtog i Kraft af den
samtidig indtrædende Nyordning tillige Ledelsen af Kongerigets
Arkiv (fra 1. Jan. 1883), hvorefter han lod foretage store Omordninger
i de forenede Arkiver og lettede Adgangen til dem. Ihærdig
arbejdede J. imidlertid for en videregaaende Centralisation af vort
Arkivvæsen og saa sine Bestræbelser sætte Frugt i Loven af 30. Marts
1889; som Rigsarkivar stilledes han nu i Spidsen for Rigsarkivet
med tilhørende Provinsarkiver. 1886-87 førte J. Forsædet i den
efter hans Opfordring nedsatte Kommission til Overvejelse af
Administrationens Forsyning med Papir, hvis Undersøgelser have virket
til Forbedring af vor Papirfabrikation.
J. har udfoldet en ualmindelig rig historisk Forfattervirksomhed.
Allerede 1868-71 brød han sig Vej ved en Række skarpsindige
Afhandlinger; flere af disse bleve samlede til «Bidrag til Nordens
Historie i Middelalderen» (1871), der omfatter Studier over
sønderjyske Æmner, historiske Folkeviser og vor ældste Historieskrivning.
Fortsatte Studier over Folkeviserne offentliggjordes 1875 i «Hist.
Maanedsskrift». 1874-78 udkom J.s «Den nordiske Kirkes
Grundlæggelse og første Udvikling», et Hovedværk i vor historiske
Litteratur. Indtil 1880 udsendte J. fremdeles talrige kritiske Afhandlinger
vedrørende middelalderlige Forhold: «Bidrag til Oplysning af
Middelalderens Love og Samfundsforhold» I-IV (1872 og 76), «Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
