Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Haldor Ferdinand, f. 1831, Præst - Jørgensen, Henriette Nicoline Thomasine, 1791-1847, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjemkomst 1869 blev han ansat som Lektor i Grønlandsk og
1877 udnævnt til Ministeriets Konsulent i grønlandske
Sager. 1872 blev han Sognepræst i Førslev i Øster
Flakkebjærg Herred og 1881 i Havdrup og Solrød i
Tune Herred. Han ægtede 1855 Ida Emilie Augusta
Preisler (f. 1837). – Han har besørget Udgivelsen
af Kleinschmidts grønlandske Ordbog (1880) og af
den reviderede og udvidede grønlandske Salmebog,
udgivet et nyt grønlandsk Kirkeritual og en Alterbog
samt en Oversættelse af Balslevs Katekismus og er
Medarbejder af den grønlandske Bibeloversættelse. Som
Regeringens Konsulent har han desuden haft Sæde i
flere Kommissioner. J. døde 1. April 1904.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 184.
L. Koch.
Jørgensen, Henriette Nicoline Thomasine,
1791-1847, Skuespillerinde.
Jomfru J., Datter af Bogholder
ved den almindelige Enkekasse Gert Diderik J. og
Henriette f. Rose og født i Kjøbenhavn 19. Juni 1791,
spillede allerede som ung Pige jævnlig Komedie i
«Borups Selskab» og fik derved Øjnene op for, med
hvilke store dramatiske Evner hun sad inde. Det
vakte alligevel Opsigt, da hun besluttede sig til
at debutere paa det kongl. Theater, thi i hin Tid
var det en stor Sjældenhed, at Damer af det højere
Bourgeoisi helligede sig Scenen. Hun kom dog ikke
til at angre dette Skridt, thi hun blev snart en af
Scenens ypperste, og sjælden eller maaske aldrig har
det kongl. Theater haft et mere aandsmodent og mere
alsidigt Talent at opvise. Hun var af Middelhøjde
med en rank, meget smuk Figur, som hun førte med
ualmindelig Anstand. Ansigtet var ikke regelmæssig
smukt, men oplivedes af et Par i en sjælden Grad
intelligente Øjne, og den noget haarde Talestemme
forstod hun at bruge med stor Virtuositet saa vel i
det alvorlige som i det komiske Fag. Mærkelig nok
optraadte hun første Gang paa det kongl. Theater,
hvor hun allerede i Okt. 1815, inden sin Optræden,
fik fast Ansættelse, som Deklamatrice, i det hun
23. Marts 1816 medvirkede ved Mad. Frydendahls
Aftenunderholdning. Grunden hertil var, at
Jfr. J. allerede fra «Borups Selskab», hvor hun
var vant til at fremsige Prologer og Epiloger, var
kjendt for sin sjældne Evne til at fremsige Vers,
en Kunst, hvori hun ogsaa bestandig stod som en af
de første. Hendes rigtige Debut fandt Sted 7. Maj
s. A. som Clementine i «Besøget» og faldt meget heldig
ud, da hun i sit fine, gjennemdannede Væsen og i sin
elegante Holdning havde ypperlige Betingelser for
at fremstille Verdensdamen; men allerede hendes 2
paafølgende Roller –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
