Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Jens, 1806-76, Gaardejer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Kolding og forbandt dermed en Forlagsboghandel, begge
Forretninger af et betydeligt Omfang. Han var end videre 1878 Medstifter
af og indtil 1885 Forretningsfører for «Dansk Højskoleforening»,
blev 1882 Formand for det nystiftede Højskolehjem i Kolding og
har haft væsentlig Del i dets senere Udvikling; var 1879-86
tilsynshavende Direktør i Kolding Folkebank, 1885-89 Formand for
Vejle Amts Skytteforening og er siden 1888 Medlem af Styrelsen for
V. Brückers Frimenighed. Endelig var han 1886-94 Landstingsmand
og hørte som saadan til det forhandlende Venstre. –
J. ægtede 1887 Maren Nielsen Nørby (f. 1854), Datter af Kalkværksejer
Jens N. N. ved Kolding.
Emil Elberling.
Jørgensen, Jens, 1806-76, Gaardejer og Politiker,
fødtes 28. Febr. 1806 i Uldum ved Vejle og var Søn af Gaardejer Jørgen
Jensen (f. 1779 d. 1867) og Karen Mortensdatter (f. 1781 d. 1866).
Han kjøbte 1832 en Farbroders Gaard i Holtum, men solgte den
1846; ejede et Par Aar en anden Gaard i Bøgballe, men blev 1847
Medejer (med Faderen) og 1851 Eneejer af den store Bjerregaard
i Aale Sogn ved Horsens. Allerede fra Barndommen var han religiøs
vakt, thi hans Moder hørte til de saakaldte «stærke Jyder»,
og han holdt tidlig gudelige Forsamlinger i sit Hjem. 1833 kom
han i Forbindelse med Peder Larsen (Skræppenborg) og tog megen
Del i hans Møder, hvilket flere Gange paadrog ham Tiltale og
Bøder. Senere (1849) sluttede J. sig til Grundtvig og var ogsaa en
værdig Repræsentant for den grundtvigske Retning: en varm
Fædrelandsven og Talsmand for borgerlig og kirkelig Frihed, derhos
sindig og varsom i sin Færd og aldrig nogen blind Partigænger.
Han var 1842-46 Medlem af Sogneforstanderskabet, 1845-51 af
Vejle og 1859-65 af Skanderborg Amtsraad; var 1852 Medstifter
af Dr. G. Winthers nørrejyske Brandforsikring og dens Viceformand
fra 1857 til sin Død; ligeledes 1862 Medstifter af den jyske
Folkeforening og senere Medlem af dens Bestyrelse. Ogsaa havde han
i mange Aar Sæde i vore lovgivende Forsamlinger. 1848 valgtes
han til den grundlovgivende Rigsforsamling og blev næste Aar
Medlem af Landbokommissionen. 1852 valgtes han til Landstinget
og var den eneste Bonde, der fik Plads i det store Udvalg om
Arvefølgesagen; han stemte imod det kongl. Budskab. Han blev
derefter Folketingsmand for Koldingkredsen indtil 1858; talte 1855
for Sognebaandets Løsning (ligesom 10 Aar senere for Valgmenigheder)
og stemte imod Fællesforfatningen. Han blev 1857 af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
