Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaas, Frederik Christian, 1727-1804, Søofficer - Kaas, Frederik Julius, 1758-1827, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Linjeskibet «Mars». 1771 indtraadte han i Ægteskab med Edele
Sophie Kaas (f. 10. Maj 1747 d. 22. Okt. 1800), Datter af Generalmajor
Otto Ditlev K. (d. 1778). S. A. afløste han Admiral Fontenay
som Chef for Søkadetkorpset; i denne Stilling forblev han til 1781, da
han udnævntes til Holmens Chef som Overekvipagemester. Som
saadan virkede han med Dygtighed til 1792. Af en længere Redegjørelse
af ham for hans Virksomhed paa Holmen («Nyt Arkiv f. Søvæs.» II)
fremgaar det, at han fik Orlogsværftet, som ved alt for knappe
Pengebevillinger var kommet en Del i Forfald, kjendelig oparbejdet,
derimod ikke, at Resultatet vistnok for en stor Del skyldtes den
talentfulde Fabrikmester H. Gerner (V, 614). – 1792 afgik K. fra
Holmen og blev 3. Militærdeputeret i Admiralitets- og
Kommissariatskollegiet. 1794 avancerede han til 2. og 1796 til 1. Deputeret.
1795 °g 96 var nan tillige Chef for Eskadrer, som til Nevtralitetens
Beskyttelse opererede i Østersøen sammen med svenske Eskadrer.
Med sin anden Hustru fik han Nedergaard paa Langeland. Han
blev hvid Ridder 1780 og døde 28. Marts 1804.
C. With.
Kaas, Frederik Julius, 1758-1827, Statsminister,
Søn af ovennævnte Admiral F. C. K. (d. 1803), blev født i Kjøbenhavn
24. Avg. 1758. Han blev 1770 Page ved Enkedronning Juliane
Maries Hof og udnævntes 4 Aar senere til Sekondlieutenant à la
suite i Ingeniørkorpset, Aaret efter til virkelig Sekondlieutenant.
K. havde imidlertid, uden at Bevæggrunden dertil kjendes, kastet
sig over det juridiske Studium, hvilket han drev ved Universiteterne
i Kjøbenhavn og Kiel. Men samtidig opgav han dog ikke
Ingeniørvidenskaben, hvad der fremgaar deraf, at han fra 1780-82
havde Inspektionen over Opførelsen af Søbatterierne ved Kronborg.
Sidstnævnte Aar tog han, privat dimitteret, Examen artium, og s. A.
blev han juridisk Kandidat ved Kjøbenhavns Universitet. 1783,
samme Aar som han tog Afsked fra Ingeniørkorpset, udnævntes
han til surnumerær Assessor i Norges Overhofret og blev s. A.
virkelig Assessor i denne. 1786 blev han ved Ægteskab Besidder
af Bærum Jærnværk, hvis Bestyrelse han selv overtog, og heri maa
man formodentlig søge Grunden til, at han fra traadte sin Stilling
ved Overhofretten 1787. 1789 blev K. Assessor i Højesteret; men
allerede 1790 opgav han dette Embede og beskikkedes nu til
adjungeret Lagmand over Akershus Lagdømme. 1792 traadte han
som Præsident i Spidsen for Christiania Kommunalbestyrelse, hvilken
Stilling han indtog indtil 1794, da han ansattes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
