Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaas, Frederik Julius, 1758-1827, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der fandt Tiltro, skulde K. have stemplet Prinsens Færd som
landsforrædersk, hvad K. imidlertid nægtede at have gjort. Ved en
Sammenkomst med den svenske General Armfelt i Svinesund drøftede
K. en Plan om det skete Tronfølgevalgs Kuldkastelse. Frederik
VI skulde i Følge hin være svensk Kronprins og adoptere
Gustav Adolfs Søn, der da skulde formæles med Prinsesse Caroline.
Frederik VI fandt denne Plan under al Kritik. Efter Freden i
Jønkøping og Prins Christian Augusts Afrejse til Sverige afskedigedes
K. i Jan. 1810 fra de nævnte Stillinger i Norge. Ved sin Holdning
over for den folkeyndede Prins og ved en Optræden, der ikke kan
frikjendes for Hovmod og Forfængelighed, havde K. forspildt den
Gunst, hvori han tidligere havde staaet hos Christianias Befolkning.
Han vendte nu tilbage til Kjøbenhavn og overtog sit tidligere
Embede som Kancellipræsident.
I den følgende Krigsperiode, da Danmarks finansielle Kræfter
bleve mere og mere udtømte, anvendtes K. i en diplomatisk Sendelse,
hvortil Regeringen havde knyttet Forventninger, der dog
fuldstændig skuffedes. Han overbragte Kejser Napoleon i April
1811 en Lykønskning fra Frederik VI i Anledning af Kongen af
Roms Fødsel. K. skulde søge at indlede Underhandling om
Tilbagebetaling af de Penge, Danmark havde udgivet til det
fransk-spanske Hjælpekorps; men det lykkedes ham aldeles ikke at faa
Spørgsmaalet berørt. Heldigere var K. under sin Sendelse til
Napoleon i Dresden i Juni 1813, da han skulde overtyde N. om,
at de danske Troppers Angreb paa Franskmændene ved Hamborg
i Maj 1813 kun havde været en Tilfældighed og ikke skyldtes et
Systemskifte fra Kongens Side, for hvilket det dog i Virkeligheden
havde været et Udtryk. Napoleon beroligedes af K.s Forklaring.
I Dec. 1813 blev K. ogsaa Justitsminister. Efter Freden i Kiel
udnævntes han 30. April 1814 til Gehejmestatsminister og i Avg. 1815
tillige til Chef for Kjøbenhavns Politivæsen med O. H. Hvidberg
som Politidirektør under sig. Hvad K.s Virksomhed i denne Egenskab
angaar, da taler Fr. Thaarup om hans «mægtige Vilje»; men
under Jødefejden 1819 sporedes denne i det mindste ikke gjennem
Politidirektørens Optræden. K. var Medlem af den 1818 nedsatte
Kommission, der udarbejdede en Oktroi for Nationalbanken, ved
hvilken han som Justitsminister blev kongl. Bankkommissær. Den
betydeligste Reform, der i den anden Periode af K.s Virksomhed
som Kancelli præsident knyttedes til hans Navn, var Forordningen
af 29. Juli 1814 om Omordningen af Almue- og Borgerskolevæsenet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
