- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
63

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaas, Jørgen, 1554-1619, (...) til Gjelskov - Kaas, Jørgen, 1610-1692 - Kaas, Mogens, 1576-1656, til Støvringgaard, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

faderløs og 7 Aar gammel moderløs, hvorfor han opdroges
først hos sin Broder Mogens, siden hos sin Moders
Fætter Otte Emmiksen til Refsø, der siden sendte
ham til Henrik Rantzau til Salzau, hvem han fulgte
i fremmed Krigstjeneste. Efter sin Hjemkomst fik
han 1578 Bestalling som Skibschef. Senere havde
han betydelige Forleninger: 1587-96 Vardøhus,
1608-14 Kjøbenhavn og 1614 til sin Død, 8. Maj 1619,
Aarhusgaard. 3. Avg. 1600 havde han ægtet Dorthe
Ovesdatter Juul til Mejlgaard, der overlevede
ham i mange Aar. Hun synes at have været en meget
selvstændig og driftig Kvinde, der foruden sin nævnte
Fædregaard besad Hedegaard, Hersomgaard, Laage,
Restrup og Skovsgaard. De havde ej Børn.

J. Gjødesen, Ligpræd. ov. J. K.

Thiset.


Kaas, Jørgen, 1610-1692,
var Søn af nedennævnte
Mogens K. til Støvringgaard (d. 1656). Han arvede Del
i sin Fædrenegaard samt som Eneeje Gudumlund. 1649
fik han, der da var Kammerjunker hos Dronningen,
Jungshoved i Forlening, og 14. Avg. s. A. havde han
paa Kjøbenhavns Slot Bryllup med en af Dronningens
Hofjomfruer, Margrethe Cathrine Buchwald. Jungshoved
ombyttede han 1651 med Tune, Aabygge, Vemb og Hvaløer
Skibreder i Norge, som han atter fratraadte 1653, da
han blev Lensmand paa Rugaard. Under Krigen havde han
Befaling at føre Inspektionen over Fyns Defension. I
Okt. 1660 har han i Kjøbenhavn underskrevet
Haandfæstningens Kassation, hvorimod hans Underskrift
ikke findes under Souverænitetsakten. Da Lenene
omdannedes til Amter, udnævntes J. K. 1662 til
Amtmand over Rugaards Amt, men Stillingen var kun
ringe; 1691 regnedes den for den slettest lønnede
Amtmandspost i hele Landet. 1684 overdrog Kongen ham
Brugen af Aagaard og Aagaards Mølle som Afkortning paa
tilgodehavende Løn, og her er han formodentlig død,
thi hans Begravelse stod 17. Juni 1692 i Haarslev
Kirke. Skjønt Enken ejede Gudumlund til sin Død i
Nov. 1701, forblev hun dog ogsaa boende paa Aagaard.

Vedel Simonsen, Rugaard II, 2, 27 ff.

Thiset.


Kaas, Mogens, 1576-1656, til Støvringgaard, Rigsraad,
Søn af Erik K. til Lindbjærg og Kirsten Pedersdatter
Galt, tilhørte Sparre-Kaasernes Slægt. Om hans Ungdom
vide vi kun, at han har studeret i Heidelberg og
1590 i Leipzig. 1602-6 var han Hofjunker, forlenedes
det sidstnævnte Aar med Halmstadgaard til 1613,
fik derefter Ørum til 1619 og ombyttede saa dette
Len med Mariager.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free