Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaas, Niels, 1534-94, til Taarupgaard, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Peder Bille og Jørgen Rosenkrantz den danske Regerings Afsendinger
ved Afslutningen af Freden i Stettin ligesom ogsaa ved Forhandlingen
med Sverige i Brømsebro 1572.
Efter Johan Friis’ Død i Dec. 1570 fungerede N. K. som
kongelig Kansler, indtil han paa Herredagen i Randers i Maj 1573
blev endelig beskikket til denne vigtige og ansvarsfulde Post,
hvorved han, i alt Fald efter Rigshofmester Peder Oxes Død (1575),
blev den første Mand i Riget næst Kongen. Som Embedsløn
aflagdes han med St. Knuds Kloster i Odense; desuden havde han
nogle mindre Len (Knubbelykke Birk paa Laaland og Rynkeby i
Fyn) samt Præbender i Roskilde og Viborg Kapitler. 1577 fik han
desuden Asmild Kloster.
I den lange Aarrække, N. K. forestod Kanslerembedet,
indlagde han sig Berømmelse som en duelig og hæderlig Statsmand.
Frederik II satte megen Pris paa ham og vilde gjærne altid have
ham om sig. Kongen var ikke sjælden noget vanskelig at omgaas,
men Kansleren forstod som oftest ved forsigtig Klogskab at bøje
hans Sind i den Retning, som var tjenligst for Rigernes Vel. Den
Mildhed forenet med Fasthed, som N. K. besad, gjorde ham godt
skikket til med Held at drive vanskelige Underhandlinger og at
føre dem til et heldigt Resultat. Særlig kan fremhæves hans
Fortjenester ved Jævningen af de langvarige slesvigske Lensstridigheder
(1579), Successionsspørgsmaalet efter Hertug Hans den ældre (1581)
og Delingen med Hertug Hans den yngre (1582). Efter Freden i
Stettin er en Fremgang kjendelig saa at sige paa alle Punkter af
Statslivet, og man tager næppe fejl ved at tillægge Kansleren en
væsentlig Del af Æren derfor.
Som Kongens Kansler var N. K. tillige Universitetets Kansler
eller «øverste Konservator», en Stilling, hvortil hans Kjærlighed til
Videnskaben og dens Dyrkere gjorde ham fortrinlig skikket. Mange
ham tilegnede Skrifter vise, hvor stor en Tillid Skribenterne havde
til ham. For Tyge Brahes og Anders Vedels videnskabelige
Bestræbelser viste han kraftig Deltagelse. Selv besad han stor
Kjærlighed til Historien. «Han har en saadan Hukommelse og Indsigt
i Historien», skrev Jacob Ulfeldt 1585, «at om han ikke overgaar
disse Tiders Historieskrivere, kan han dog visselig lignes ved de
forfarneste iblandt dem . og da han nu, skjønt han er beskæftiget
med Rigets sværeste Forretninger, ikke des mindre viser sig at
have en usigelig Lyst til Historien, saa tvivler jeg ej heller paa,
at han en Gang i sin Tid vil opmuntre de efterladne til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
