- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
87

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kall, Johan Christian, 1714-75, Orientalist - Kall, Johan Christian, 1795-1858, Jurist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra hans Haand bl. a. en arabisk Grammatik for Begyndere, «Fundamenta
lingvæ Arabicæ» (1760); fremdeles en med Noter forsynet
Udgave af Fr. Rostgaards «Arabum philosophia popularis»,
Kommentar til en Samling arabiske Ordsprog (4 Hæfter, 1757-60, samlet
1764), samt en Række Programmer.

Nyerup, Lit. Lex.
Büsching, Nachrichten von d. Zustande der Wissenschaften I, 429 ff.

J. C. Jacobsen.


<B>Kall, Johan Christian,</b> 1795-1858, Jurist,
var Søn af Lægen Marcus Wøldike K. (foregaaendes Søn) og Marie Christiane
Frederikke Johanne f. Bruun og fødtes i Roskilde 23. April 1795. Han
blev Student fra Roskilde 1812, juridisk Kandidat 1816, Lic. juris
1819, s. A. Notarius ved det juridiske Fakultet, 1820 tillige Avditør,
Regnskabsfører samt Lærer i Moral og Folkeret ved det kongl.
Søkadetkorps, 1822 tillige Sekretær og Bureauchef i Direktionen for
Universitetet og de lærde Skoler, 1828 Dr. juris, s. A. Kammerraad.
I Begyndelsen af 1830 konkurrerede han efter Hurtigkarls Død med
P. G. Bang om et juridisk Professorat ved Kjøbenhavns Universitet.
Bang sejrede i Konkurrencen; K. udnævntes s. A. til Byfoged og
Byskriver i Vordingborg samt Birkedommer og Birkeskriver i
Vordingborgs søndre Birkedistrikt. 1834 maatte han opgive sit Bo til
Skiftebehandling, blev suspenderet, og der blev indledet offentlig
Undersøgelse imod ham, som endte med, at der ved Vordingborg
Byrets Dom 1839 blev paalagt ham en Bøde for Uorden og
Forsømmelighed i Embedsførelse; Uordenerne skyldtes dog til Dels
mangelfuld Overleverelse af Embedet fra Formandens Side. Efter
Ansøgning bevilgedes der ham s. A. Afsked i Naade med Pension.
Derefter levede han i Kjøbenhavn og Frederiksberg, beskæftiget
med litterære Sysler og journalistisk Virksomhed, navnlig som
politisk Medarbejder ved «Berlingske Tidende». 1822 ægtede han
Ellen Barbara Abigael Monrad, Datter af Konferensraad David M.
og Clara f. Jørgensen; 1839 bleve Ægtefællerne separerede. 14. April
1858 døde han i Frederiksberg.

Sin ovenomtalte Afskedsansøgning motiverede K. ved Ønsket
om at kunne ofre sig til Arbejder, «der stemme overens med min
oprindelige Livsplan, mine Evner og min Fortids Forhold». Der
kan ikke være nogen Tvivl om, at han i sine første Arbejder,
navnlig «Systematisk Fremstilling af den almindelige Retsvidenskab»
1. D. (1825), lagde videnskabelige Evner for Dagen. Men
Fortsættelsen kom ikke, hans Udvikling var brudt, og hans Begavelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free