- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
89

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnesen-Kall, Benedicte Martinette, f. 1813, Forfatterinde - Kallundborg, s. Kalundborg - v. Kalnein (Calnein), Henrik Ernst, o. 1657-1726, Stiftamtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var bleven adopteret), hvorpaa hun sammen
med den afdødes Søster dannede et Hjem paa
Frederiksberg. Her begyndte hendes egentlige
Forfattervirksomhed med Æventyr, Noveller og
Udkast til Skuespil. Oehlenschläger opmuntrede
hendes Talent. – I 1857 døde hendes Plejemoder,
Frøken Elisabeth Kall, og hun foretog sig saa en
etaarig Rejse til Rom, Neapel, Konstantinopel,
tilbage over Grækenland, Tyrol, Schweits, Paris og
Tyskland. I Sommeren 1860 var hun rundt i Norge,
og fra 1862-70 tog hun Ophold paa Holbergs gamle
Tersløsegaard, hvorfra hun gjorde Udflugter til
Schweits og (i 1867) til Island. Siden 1872 har
hun boet i Kjøbenhavn og atter i 1875 været paa
Island. Hun har holdt Foredrag, bl. a. i Kvindelig
Læseforening. A-K. døde 26. Sept. 1895. – Anonymt og under
Mærket «Benedicte» eller med fuldt Navn har hun udgivet: «Grev Bothwell
i Norge» (1853), «Min Søns Breve», en Novelle (1853),
«Zillerdal», en Tyrolerfortælling (1855), «Smaaskitser
fra en Islandsrejse» I-II (1869 -71), «I Sorg og
Glæde», Digtsamling (1870), «Gjennem Kirkeaarets
Evangelier» (1872), Dramaet «Robert Bruce» (1873),
«Fru Gyllembourg og hendes Værker i Forhold til
vor Tid, tre Prøveforedrag» (1875), «For eller imod
Kvindesagen?», Foredrag (1881), «Den spanske Trilogi,
Studie over Cervantes, Lope de Vega og Calderon»
(1884), «Fra det stille Liv», Digtsamling (1883),
og «Livserindringer» (1889). I 1869-70 udgav hun
en Oversættelse i 3 Bind af Moliéres Komedier.

Nic. Bøgh.


Kallundborg, s. Kalundborg.


v. Kalnein (Calnein), Henrik Ernst,
o.1657-1726, Stiftamtmand,
kom 1695 her til Landet med Kronprinsesse Louise af Meklenborg, hos
hvem han blev Kammerjunker, og udnævntes 1703 til Overhofmester
ved det af Christian V stiftede kongl. Ridderakademi
i Kjøbenhavn; han var den sidste Overhofmester ved
dette Akademi, som faa Aar efter, 1710, ophævedes
af Frederik IV, da de nødvendige Pengemidler
til Institutionens Vedligeholdelse manglede. I
K.s Styrelsestid talte Akademiet o. 30 Elever. Da
Akademiet gik ind, udnævntes K., som 1703 var bleven
Etatsraad, 1711 til Stiftsbefalingsinand i Ribe Stift
og Amtmand i Ribe Amt. 1725 blev han Konferensraad
og afgik paa samme Tid fra sit Embede i Ribe. Han
døde 13. Nov. 1726, 69 Aar gammel. I 1704 havde han
ægtet Margrethe v. Bern (d. 1746). – Hans Enkes Kaar
have næppe været glimrende, thi o. 1748 levede Sønnen
Frederik Christian v. K. paa Ribe Ladegaard «i meget
kummerlige Omstændigheder».

Personalhist. Tidsskr. 2. R. IV, 11.

F. J. Meier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free